Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt
Forfatter: J. Wilkens
År: 1872
Forlag: J.D. Qvist & Comp.
Sted: København
Sider: 610
UDK: 670 Wil TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000274
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
ß Fordybet Præg.
Kobberstik
haves i forskjellige „Manerer“, hvoraf de vigtigste ere :
a, Radering. Som til alle Manerer bliver Pladen spannet,
sleben, gnedet over med et stort Polerestol, jevnt hedækket med
Ætsegrund (Dækgrund), der især bestaaer af Vox og Asfalt, afpassede
i et saadant Forhold, at den hverken er klæbrig og sej nok til at
hænge ved Naalen eller sprød nok til at springe af i Fliser og give
Linierne ujevne Rande. Den indsvøbes i en tæt Silkeklud og gnides
jevnt og tæt paa den opvarmede Plade, saa denne uden den ringeste
Aabning bliver jevnt bedækket med den gjennem Kluden siede Ætse-
grund. Derpaa røger man Pladen over med saa tykt et Bundt sammen-
snoede Voxstabler, at de inderste maa sode af Mangel paa Luft, og
vil Varmen tillige hjælpe til at udjævne Strøg i Ætsegrunden.
Paa den sorte Flade kalkerer man Tegningen med Rødkridt eller
Blyant ved Hjælp af Kalke repapir, eller man fører Tegningen,
hvis Linier ere gaaede efter med Blyant, gjennem Pressen med
Pladen. Man raderer nu Linierne gjennem Grunden ned til Pladen
med en hin, til den yderste Spids rundsleben Naal. Støvet af
Grunden viskes gjerne af med en Harefod. Paa denne Maade kan
man lige saa let udføre Schatteringer med krydsede som med ikke
krydsede Linier. Korrektioner foretages lettest inden Ætsningen med
Dækgrund opløst i Terpentinolie. Pladen omgives med en høj Rand
af Vox med lidt Terpentin i; derpaa ætses den med Skedevand V2 — 3
Timer, eftersom Linierne skulle være grove til. Nu visker man
Grunden bort med Terpentinolie, tager Prøvetryk og korrigerer Pladen.
Dertil benytter man Gravstikke, om fornøden med Bortskrabning eller
endog Opbankning bagfra eller Udfældning af Kobber i Linierne.
Metallets Uensartethed er dog ikke behagelig ved en Eftergravering.
b. Gravering som selvstændigt Arbejde foretages kun ved Skrift
og ved ganske smaa Sager; ellers er det et Efterarbejde efter Æts-
ningen, dels til Korrektur, dels ved Konstsager af høj Værdi for at
skaffe klarere Toner.
C. Kold Naal er Udtrykket for et Slags Gravering ved et stærkt
Tryk paa Raderenaalen, saa den trænger ind i Pladen.
Efter en Gravering saavelsom efter Arbejdet med kold Naal vil
der paa Pladen findes langs Linierne en Grad, som maa fjernes ved
Skrabestaal. Paa samme Maade svækker man de Partier, der ere
for mørke.