Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

Forfatter: J. Wilkens

År: 1872

Forlag: J.D. Qvist & Comp.

Sted: København

Sider: 610

UDK: 670 Wil TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000274

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
ß Fordybet Præg. Kobberstik haves i forskjellige „Manerer“, hvoraf de vigtigste ere : a, Radering. Som til alle Manerer bliver Pladen spannet, sleben, gnedet over med et stort Polerestol, jevnt hedækket med Ætsegrund (Dækgrund), der især bestaaer af Vox og Asfalt, afpassede i et saadant Forhold, at den hverken er klæbrig og sej nok til at hænge ved Naalen eller sprød nok til at springe af i Fliser og give Linierne ujevne Rande. Den indsvøbes i en tæt Silkeklud og gnides jevnt og tæt paa den opvarmede Plade, saa denne uden den ringeste Aabning bliver jevnt bedækket med den gjennem Kluden siede Ætse- grund. Derpaa røger man Pladen over med saa tykt et Bundt sammen- snoede Voxstabler, at de inderste maa sode af Mangel paa Luft, og vil Varmen tillige hjælpe til at udjævne Strøg i Ætsegrunden. Paa den sorte Flade kalkerer man Tegningen med Rødkridt eller Blyant ved Hjælp af Kalke repapir, eller man fører Tegningen, hvis Linier ere gaaede efter med Blyant, gjennem Pressen med Pladen. Man raderer nu Linierne gjennem Grunden ned til Pladen med en hin, til den yderste Spids rundsleben Naal. Støvet af Grunden viskes gjerne af med en Harefod. Paa denne Maade kan man lige saa let udføre Schatteringer med krydsede som med ikke krydsede Linier. Korrektioner foretages lettest inden Ætsningen med Dækgrund opløst i Terpentinolie. Pladen omgives med en høj Rand af Vox med lidt Terpentin i; derpaa ætses den med Skedevand V2 — 3 Timer, eftersom Linierne skulle være grove til. Nu visker man Grunden bort med Terpentinolie, tager Prøvetryk og korrigerer Pladen. Dertil benytter man Gravstikke, om fornøden med Bortskrabning eller endog Opbankning bagfra eller Udfældning af Kobber i Linierne. Metallets Uensartethed er dog ikke behagelig ved en Eftergravering. b. Gravering som selvstændigt Arbejde foretages kun ved Skrift og ved ganske smaa Sager; ellers er det et Efterarbejde efter Æts- ningen, dels til Korrektur, dels ved Konstsager af høj Værdi for at skaffe klarere Toner. C. Kold Naal er Udtrykket for et Slags Gravering ved et stærkt Tryk paa Raderenaalen, saa den trænger ind i Pladen. Efter en Gravering saavelsom efter Arbejdet med kold Naal vil der paa Pladen findes langs Linierne en Grad, som maa fjernes ved Skrabestaal. Paa samme Maade svækker man de Partier, der ere for mørke.