Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt
Forfatter: J. Wilkens
År: 1872
Forlag: J.D. Qvist & Comp.
Sted: København
Sider: 610
UDK: 670 Wil TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000274
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
II.
353
D. 6. o.
d. Sort Konst anvendes sjelden. Man ruer hele Pladen op med
en Molette, eller et Tandjern ; det maatte ogsaa kunne skee ved Ætsning
i Akvatintemaner. De lysere Partier faaes derefter ved Skrabning,
de fuldkommen hvide med Polerestaal. Konturlinier graveres for at
blive skarpe. Navnet sort Konst bruges forøvrigt ogsaa mindre rigtig
om en Gravering eller Ætsning, hvor man mindre konstmæssig for
Nemheds Skyld frembringer Skyggepartierne ved smaa Moletter.
e. Akvatintemaner en. Man begynder med at give Konturerne
ved Radering, og efter at have fjernet Ætsegrunden giver man Pladen
det „Korn , som skal give Aftrykkene Lighed med Tusktegninger.
Tidligere brugtes Harpixpulver, der sigtedes paa Pladen og smeltedes
fast. Nu bruger man en Opløsning af Mastix i Spiritus ; den faaer
nemlig ved Indtørring usynlige Sprækker, som Ætsevandet kan trænge
igjennem. Yed fortsat Ætsning vilde man faae en Plade, der maatte
give helt over sorte Aftryk; man standser derfor efter en øjeblikkelig
Ætsning, dækker saa de allerlyseste Partier, ætser paany et Øjeblik,
dækker atter Noget ætser osv., stadig skridende frem fra det Lysere
til det Mørkere i mange Smaaskridt, saa kun det Allermørkeste bliver
ætset til det Sidste.
Kobberplader med Præg bringes undertiden — i et fransk teknisk
Tidskrift siges „næsten altid“ — til at taale mangfoldige Aftryk
derved, at der udfældes et tyndt Lag derpaa af en Jernopløsning med
en Jernplade til + Pol; men for at Laget skal blive haardt, maa der
i Opløsningen enten være vinsur Kali-Natron med Kali i Overskud
eller Salmiak; Nogle have ment, at der i sidste Tilfælde udfældes
Kvælstofjern eller Jernammonium (?)
Kobberplader kopieres ved Galvanoplastik, solidest ved dobbelt
Udfældning, men nemmere skaffer man sig dog Matricen ved Afpres-
ning i Bly, der iltes i Luften. Da Yalsning strækker Blyet paa den
ene Led, bør Aftrykningen foregaae i en hydraulisk Presse, og Bly-
klodsen maa fra først af være tykkest paa Midten, for at der ikke
skal indespærres Luft i de fordybede Linier og modsætte sig deres
Udfyldning. Man kan ogsaa aftrykke Originalpladen i lunken Gutta-
perka. Yed galvanoplastisk Kopiering er man istand til at foretage
gjennemgribende Korrektioner, holde Landkort à jour, ligesom at skaffe
forskjellige Aftryk af samme Land med politiske, hydrografiske, geogno-
stiske ofl. Inddelinger og Betegnelser.
Man har gjort en Mængde Forsøg paa at danne Matricer til
Udfældning af Kobberplader med fordybet Præg uden at begynde med
en raderet eller en ætset Plade:
2:5