Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

D. 6. c. 354 II. a. Stylograß ligner meget Glyfografi, men har et andet Ende- maal. Paa en Kobberplade lægges et jevnt Lag Ætsegrund, der indgnides med Sølvpulver eller Broncepulver. Man kalkerer Tegningen over paa den, raderer den og udfælder derpaa en Kobberplade, der kan bruges som Matrice. b. Den franske Generalstab bærer sig ad som følger: En Tegning udfort paa Kalkerpapir bedækkes paa Vrangen med Liim V6 Linie tykt ; deri trykker man Linierne ned. Guttaperka opløst i Svovl- kulstof lægges paa Vrangen i flere Lag, indtil det ogsaa danner et ca. V6 Linie tykt Lag, der bruges som Matrice, naar Limen og Papiret ere vadskede bort. C. Galvanograß er to Slags, samtidig opfundne. Hoffmanns Galvanografi gjælder Liniefigurer! En Farve af Mønnie og Linolie bruges til at tegne med Bidsefjer eller skrive med Pen paa en kold forsølvet Kobberplade; derover fældes da Kobber. Desværre staae Linierne ikke steile nok, og Pladen er strax som halvslidt. Kobells Galvanografi gjælder Tusktegninger : paa en kold forsølvet Kobberplade males med Farver af Fernisser og mineralske Pigmenter, tykkest paa de mørkeste Steder, der endog kunne indgnides med Grafitpulver. Paa den saaledes behandlede Plade som Matrice fælder man den til Aftrykning bestemte Plade. Ikke heller Kobells Galvanografi har faaet megen Udbredelse, skjøndt den nu er 30 Aar gammel og strax er bragt frem i en meget tiltalende Form. Zinkstik. Zinkplader behandles som Kobberplader til Ætsning; men denne foregaaer langt hurtigere, skjøndt med en svagere Syre. Kopiering af et Kobberstik, Zinkstik odi. paa en Zinkplade kan foretages saaledes, at man lægger det fugtede Aftryk paa en Zinkplade med Trykket nedad, derover flere Lag Papir fugtede med Kobberopløsning, i en Presse, hvor man holder dem nogen Tid. Kobber vil da udfældes paa de ikke trykkede Steder, og Tegningen kan siden ætses dybere. Staalstik behandles ligeledes som. Kobber til Ætsning. Paa Grund af Kulstoffet i Staalet gaaer Ætsningen ikke let jevnt med Skedevand alene; man tilsætter derfor enten Kvægsølvsublimat eller Ediite og Spiiitus i forskjellige Forhold og udbørster under Ætsningen Linierne med en fiin Pensel. Uagtet Staalpladerne forud ere meget længe udglødede i Jernilte (maaskee bedre Zinkilte) og ikke senere hærdede, taale de et næsten ubegrændset Antal Aftryk.