Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

D. 6. o. 356 II. slides derimod meget rask — dernæst efter Fiinheden af Linierne og efter den Omhu, hvormed Pladen er behandlet, navnlig efter Polere- pulverets Fiinhed. Slidte Plader i de fleste Manerer kunne opstikkes og igjen bruges. y. Forskiellig behandlet Overflade. Lithografi udføres med en tæt kornet Kalksten, der hidtil alene er fundet tilfreds- stillende i Juraformationen. Hvor den er indfedtet, vil den suge fed Farve, selv naar den er gjennemtrukken med Gummi og bedækket med Vand; paa de ikke indfedtede Steder vil den under disse Omstæn- digheder skye Farven. For at holde denne Forskjel skarp selv i de mindste Detailler, uden hvilket man ikke kan faae fine Aftryk, under- støtter man den derved, at en mekanisk afrettet (skrabet eller sleben) Overflade, langt villigere indsuger den fede Farve end en Œtset Over- flade paa hvilken alle Krystalfladerne maa antages at være rene. Stenene blive til Begyndelse slebne, to imod hinanden, med fint Sand, Pimpstenspulver, ja endog pulveriseret os sepiæ (hvidt Fiskeben, den porøse Kalkplade, der sidder i Ryggen paa de 10-armede Blæk- sprutter). Ætsningen skeer med Salpetersyre, Fosforsyre, Fosforvand eller tynd Flussyre, Alt helst blandet med Gummi. Ogsaa i Stentryk har man adskillige „Manerer“, af hvilke de vigtigste ere følgende a. Kridtmaneren. Paa den slebne Flade af en lys, ensfarvet Sten udfører man Tegningen med lithografisk Kridt under en ejen- dommelig Skruebevægelse, for at faae Kridtet til at smitte af paa Stenen og trænge ned i Kornet uden dog at lægge sig for tykt. Kridtet bestaaer hovedsagelig af Sæbe, Talg, Schellak og Vox med saa meget Kønrøg, at man kan see, hvad man tegner. Naar Tegningen er udført, ætser manStenen et Øjeblik, mætter den med Gummivand og indriver den med Farve, omtrent som til Bogtryk, første Gang meget omstændelig, senere lempelig for hvert Aftryk. Naar man standser Trykningen, stryger man Stenen over med Gummivand, hvoraf Tilstrækkeligt hefter sig haardnakket ved Stenen ; Resten vadskes bort, naar man skal trykke. Under Farvningen og Trykningen fugter man jevnlig Stenen med en Svamp. b. Penmaneren. Lithografisk Blæk („Tusk“), ligesaa ubehageligt at skrive med som Kridtet at tegne med, er en Emulsion, der faaes ved at udrive i Vand en Masse sammensat omtrent som det lithogra- fiske Kridt. Den føres paa den slebne Sten, som derefter ætses. Denne Maner bruges især til Maskintegninger i stor Maalestok.