Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

II. 357 D. 6. c. C. Overtryk. Med lithografisk Blæk skriver man paa Papir, som helst maa være bedækket med et Lag Gummi. Naar Blækket er tørt, fugter man Papiret med fortyndet Skedevand og fører det gjennem Pressen med Stenen (Autografi). Man foretager iligemaade Overtryk med friske Aftryk fra en Sten paa overklistret Papir, især af Pentegninger. Saaledes kan en Sten bedækkes med Gjentagelser af den samme Pigur (Soldater, Signaturer for Apothekere, Adresser for Handlende). Ogsaa Kridttegninger lade sig overføre, dog kun med Iagttagelse af endel særlige Forsigtighedsregler i Behandlingen af Stenen og Valget af Papir, der helst maa udtrækkes med Saltsyre. Gamle Aftryk (Lithografier, Bogtryk ofl.) maa først opfriskes. Man bedækker det med Sagoslim odi., indgnider det derigjennem med en Farve, helst rød, for at den tydelig kan sees; naar hele det gamle Aftryk er blevet rødt, Papiret dog ikke, bruges det til Overtryk paa sædvanlig Maade; eller det fugtes, trykkes løselig fast paa Stenen derover lægges et Ark Papir fugtet med Vand, som indeholder 10 Pct. Skedevand og henlægges saaledes nogen Tid under et lempeligt Tryk. d. Radering (Arbejde med Naal). Stenen ætses helt over og bedækkes til Beskyttelse med en Gummifarve, helst meget forskjellig fra Stenens. Den kalkerede Tegning ridses ind med en Naal med fast Haand, saa man trænger gjennem Gummilaget ind i Stenen, dog med forskjellig Styrke, eftersom Linierne ønskes svage eller stærke. Linierne fyldes med Farve, og Gummien bortvadskes. Korrektioner, der ofte ere vanskelige ved Lithografi, foretages efter Omstændighederne ved Skrabning, Slibning, Ætsning eller ved Opløsning af Farven med Terpentinolie. Autografiske eller andre Overtryk kunne ogsaa tilnød tages fra Plader af Zink og flere Metaller. Aftrykning. Den lithografiske Presse er gjerne saaledes indrettet, at Stenen kan med et Spil eller ved et Haandtag trækkes langsom under en Kile af Træ. Stenen er omgivet af en Karm med Skinddækkel, hvori lægges blødt Indlæg af et Antal Ark. At sætte en tynd Valse istedetfor Kilen er ikke almindelig, fordi Kilen koncentrerer Trykket mere, kan altsaa nøjes med mindre, Stenen er ikke saa udsat for at knække. Kilen maa kunne udhages og undertiden slaaes heelt til Side eller indhages, saa Trykket kan virke paa den, og den maa kunne stilles med en eller flere Skruer, saa Trykket overalt bliver efter Ønske. Farven er • omtrent den sædvanlige. Farvevalserne kunne ikke