Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

D. 6. c. 358 IL være af Lim og Sirup, fordi de skulle arbejde i Fugtighed; en Trævalse afdrejes nøjagtig cylindrisk med fast Forsætter, belægges med 1 Omgang Multum og derover med vel udvadsket Fedtlæder, Kjødsiden udad, samlet med en fiin Søm. Yalsen bør være tyk, for at man let kan undgaae at vende Sømmen mod Stenen, f. Ex. 4 Tommer. I Reglen fører Yalsen en tyk Farve paa Stenen; men raderede Stene maa indrives med en tyndere Farve, helst ved en „Tampon“, en aldeles plan rund Træskive f. Ex. 4 Tommer i Diameter overspændt med Klæde og forsynet med opstaaende Skaft. Derefter farer man Stenen over med en Farvevalse, som borttager Farveklatter, hvor de maatte sidde. I alle Tilfælde holder man Stenen lidt fugtig. Maskinpresser („Hurtigpresser“) til Stentryk lode længe vente paa sig; nu har man forskjellige Konstruktioner, af hvilke følgende maaskee er den bedste: Over en stor Trykvalse findes et Bord for Papiret; Yalsen tager med Gribere et Ark, som er skudt frem, fører det omtrent 3/4 rundt, hvorpaa det slippes af denne Yalse og optages af en anden langt mindre, der strax afleverer det trykte Ark til nogle Bændler uden Ende, hvorpaa det føres til et Afgivebord. Stenen vandrer imidlertid frem og tilbage paa Fundamentet. I Højde med den staaer paa den ene Side etFarvebord med tilhørende fransk Farveværk, paa den anden Side et Vandbord. Til Farvebordet horer en stor Mængde Valser, baade Fordelingsvalser og elastiske Valser af vulkaniseret Gummi. Ved Af trykning af raderede Stene har man desuden over Stenen en skraatliggende Skindvalse. Over Vandbordet har man endel Skindvalser; engang imellem stænker man lidt Vand paa Bordet, det optages af og fordeles paa Skindvalserne, og naar siden Stenen kommer under disse vaade Skindvalser, bliver den forhindret i at blive for tør. Man har ogsaa automatisk Fugtning; men Mange foretrække Haandstænkning, fordi man skal have saa lidt Vand. Gummivalserne kunne afdrejes under en langsom Bevægelse med en meget rask omløbende Slibesten. Papiret til Stentryk maa helst være blødt, aldeles ulimet og frit for ethvert Spor af Syre, hidrørende enten fra Klor eller Alun. Syre skader Stenen ved fortsat Ætsning, Bøttelimen omvendt ved at afsætte Lerjordsæber paa Stenen, saa den faaer Modtagelighed for Fedt. Man kan dog til jevnt Brug trykke paa Papir med begge de nævnte Slags Fejl. Tonetryk kan tilvejebringes paa 3 Maader: a. ved at trykke paa massefarvet Tonepapir ;