Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

Forfatter: J. Wilkens

År: 1872

Forlag: J.D. Qvist & Comp.

Sted: København

Sider: 610

UDK: 670 Wil TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000274

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
IL 359 D. 6. c. —E. 1. b. eller paa kinesisk Papir, de smukkeste Aftryk af alle. Paa disse to Maader faaer man en reen Tone over det Hele, men mangler et kraftigt Lys, hvor det behøves. c. Lithografier „à deux crayons“ blive udførte med toStene, hyoraf den ene giver en Tone overalt med Undtagelse af de højeste Lyspunkter og bruges først for ikke at skade det Sorte. Naar Aftrykket er aldeles tørt, trykkes den sorte Tegning derpaa. Kon- gruensen sikres ved smaa Rapportmærker. Tonepladen kan stryges heelt over med stærkt Sæbevand, der tørres og bortskrabes paa Lys- stederne. Efter en Ætsning foretages Aftrykningen med Oliefernis alene eller med Tilsætning af lidt brun Farve. Man aftrykker ligeledes Billeder i flere Farver til Efterligning af Oliemalerier, mangengang saaledes, at Farvevirkningerne forøges og nuanceres ved to Farver paa samme Sted, den sidste gjennemsigtig. Man bruger blot saa mange flere Stene og sørger altid for, at de tidligere Aftryk ere aldeles tørre, inden nye komme paa. E, Behandling af Sæd. 1. Sæden og dens Rensning. Trods Forskjelligheder i Detaillen, navnlig hvad angaaer Procent- forholdet mellem Bestanddelene, er der stor Overensstemmelse i Bygningen af de forskjellige Slags Sædekorn, der spille nogen Rolle i Mølleriet. Alle ere de omgivne af en Række Hinder af forskj ellig Tykkelse, og alle have de en Længdespalte, hvor disse Hinder ikke blot bøje sig ned, men endog helt ind til ja forbi Midten af Kornet, hvor Spalten endog udvider sig og bringer en Mængde Træstof m. m. ind i Kornets Midte. Kliden i strengere Forstand (Pericarpium) i en Tykkelse af ca. 0,oa—0,o4 Linie og udgjørende, efterMaal som efter Vægt, omtrent 3 — 5 Pct. af det Hele, bestaaer af 3 Hinder: Epidemis, der har en formelig Kiselbedækning, og som paa Hvede, Rug og Havre sender forlængede Celler („Skæg“) ud fra den Kimen modsatte Spids, Epicarpium og Endocarpium. Klidets Lag bestaae hovedsagelig af Træstof og adskille sig mest ved Cellernes Form og Retning. Disse Lag have saagodtsom ingen Farve, men ere gjennem- sigtige, og Kornet faaer sin ejendommelige Farve fra en derunder liggende meget tynd, men stærk farvet Hinde: Testa (Episperma, Perisperma), knap 0,ooi Linie tyk. Indenfor Testa kommer et meget v,