Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

À.. 2. a. I. fi 4 at Luften under sin Vandring faaer overalt lige stor Plads: de successive Cylindres krumme Overflader skulle alle være lig Indløbs- aabningerne og lig den Vidde, hvortil det spiralförmige Omsvøb er naaet, hvor det løber over i Vindrøret, Ved denne Blæser maa man overhovedet undgaae Indsnevringer ; ellers taber man alene i Vind- mængden uden at vinde en forøget Spænding, modsat Bælgene, der prøves ved at lukke for Tuden, indtil Spændingen har naaet sit Maximum. Denne Blæser giver en jevn Luftstrøm, men egner sig ulige bedst til at give store Luftmasser med ikke meget stor Spænding. Vindregulatorer behøves hverken til Vandtrommelblæsere eller Centrifugalblæsere, men ellers tjene de til at udjevne Vindstødene og forekomme i Former, svarende til Blæsernes. Regulatorer med uforanderligt Rumfang. a. Et langt, vidt Sier er ofte tilstrækkeligt og bekvemmest, f. Ex. naar Ilden ligger fjernet fra Kraften, Jo videre Røret er, desto mindre stjæler det af Spændingen, og desto bedre regulerer det. Under alle Omstændigheder og især ved saa simpel en Regulering fordres, at der af enkeltvirkende Blæsere findes 2 eller bedre 3 arbejdende vexelviis, ellers er Vindstrømmen oprindelig altfor ujevn. b. En Ballon af Jern brugtes fordum, ja endog et huult Rum af Muurværk, hvilket man nu veed er aldeles utæt. Vilde man nu bruge en saadan Regulator, saa skulde det da være en kasseret Dampkjedel af tilstrækkelig Størrelse. Tørre Regulatorer. a. Til Spidsbælge bruges fast altid en Regulator af samme Form som Bælgen ; den danner en egen Afdeling over denne, og en med saadan Regulator forsynet enkelt Læderspidsbælg, der gaaer under det urigtige Navn „dobbelt Bælg“, er den almindeligste af alle Bælge. Regulatoren er betynget, og Vægten afpasses efter den Spænding af Vinden, man behøver; jo større denne er, desto mere Vind taber man deels ved Utætheder, deels ved det skadelige Rum. Bælgens Hastighed afpasses saaledes, at den hverken spænder eller falder helt sammen; trods den Hjælp, Elasticiteten i Bælgen giver, vil dette aldrig ganske lykkes, naar den trækkes med Elementarkraft. Ligeledes, om end sjelden, bruges „tredobbelte Bælge“, det er _______i