Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

Forfatter: J. Wilkens

År: 1872

Forlag: J.D. Qvist & Comp.

Sted: København

Sider: 610

UDK: 670 Wil TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000274

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
A. 2. b. 36 î. C. fiuepasserc have gjerne en Trykskrue, sjeldnere et Brev, der indgriber i Tænder paa Buens ene Kant. Ved alle slige Passere pleje Benene at ende i en stærk Spids; skal man maale fra et Hul, er det dog beqvemmest at have det ene Been endende i en Kegle. Skærepassere have en Eg paa det Been, som er bestemt til at slaae Cirkellinien med. d. Slangpassere ere bedst til lange Maal. Spidserne, der fast altid staae lodret paa Stangen, maa være stærke og vel befæstede i tætsluttende Hylstere. Ved kortere Stangpassere er oftest det ene Been fast; ved de lange ere begge flyttelige, og da kan man skifte Stang efter Maalenes Længde. Yed fine Passere findes undertiden en Mikrometerskrue til nøjagtig Indstilling paa det ene Been; navnlig kan man træffe det ved Stangpassere, vel endog med en Nonius, naar det ene Been danner et fast Nulpunkt. Huulpassere have udadbøjede Been, men kunne iøvrigt være som de lige Passere. Til at maale underskaarne Huulninger [behøves en Forlængelse af Benene udover Charneret, helst med en G-radebue. Krumpassere til at maale Arbejdets Tykkelse ere som oftest Charneerpassere. Be smaa ere hyppig forlængede udover Charneret til en Huulpasser ^Dandsemester“) af omtrent samme Radius; men naar Benene i Krumpasserne gaae imod hinanden, i Huulpasserne forbi hinanden, som de pleje, kunne de kun i de større Maal omtrent passe til hinanden. Huulpassere forekomme sjelden uden netop i Bandsemestere. Rørpassere ere Krumpassere, hvis Been ere forlængede 3'/7 Hange til Maalmg af udfoldede Rørs Brede. Naar Krumpassere aabnes- saa de netop berøre Stykket, give de overmaade nøjagtige MaaL Dybdemaal (Uddrejevinkel) er en Staallineal, helst med Inddeling, der gaaer stramt lodret gjennem et Messinganslag. Bermed kan maales en Bybde eller undersøges, om en Bnnd er plan, eller om Sidevægene i en Uddybning staae lodrette paa Bunden. Lan e kaldes en Plade, helst af hærdet Staal eller indsat Jern, med Udsnit af bestemt Vidde. Hvor bestemte Maal ofte skulle bruges, ere de paalideligere og nøjagtigere end Passere og Maalestokke, bruges derfor meget i alskens Fabriker, især Yaabenfabriker, hvor alle enkelte Bele, ofte maalte paa flere bestemte Steder og Leder, have bestemte approberede og numererede Lærer. Traadlærer