Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt
Forfatter: J. Wilkens
År: 1872
Forlag: J.D. Qvist & Comp.
Sted: København
Sider: 610
UDK: 670 Wil TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000274
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
A. 2. b.
36
î.
C. fiuepasserc have gjerne en Trykskrue, sjeldnere et Brev,
der indgriber i Tænder paa Buens ene Kant.
Ved alle slige Passere pleje Benene at ende i en stærk Spids;
skal man maale fra et Hul, er det dog beqvemmest at have det ene
Been endende i en Kegle. Skærepassere have en Eg paa det Been,
som er bestemt til at slaae Cirkellinien med.
d. Slangpassere ere bedst til lange Maal. Spidserne, der fast
altid staae lodret paa Stangen, maa være stærke og vel befæstede i
tætsluttende Hylstere. Ved kortere Stangpassere er oftest det ene
Been fast; ved de lange ere begge flyttelige, og da kan man skifte
Stang efter Maalenes Længde.
Yed fine Passere findes undertiden en Mikrometerskrue til
nøjagtig Indstilling paa det ene Been; navnlig kan man træffe det
ved Stangpassere, vel endog med en Nonius, naar det ene Been
danner et fast Nulpunkt.
Huulpassere
have udadbøjede Been, men kunne iøvrigt være som de lige Passere.
Til at maale underskaarne Huulninger [behøves en Forlængelse af
Benene udover Charneret, helst med en G-radebue.
Krumpassere
til at maale Arbejdets Tykkelse ere som oftest Charneerpassere. Be
smaa ere hyppig forlængede udover Charneret til en Huulpasser
^Dandsemester“) af omtrent samme Radius; men naar Benene i
Krumpasserne gaae imod hinanden, i Huulpasserne forbi hinanden,
som de pleje, kunne de kun i de større Maal omtrent passe til
hinanden. Huulpassere forekomme sjelden uden netop i Bandsemestere.
Rørpassere ere Krumpassere, hvis Been ere forlængede 3'/7 Hange
til Maalmg af udfoldede Rørs Brede. Naar Krumpassere aabnes-
saa de netop berøre Stykket, give de overmaade nøjagtige MaaL
Dybdemaal (Uddrejevinkel) er en Staallineal, helst med Inddeling,
der gaaer stramt lodret gjennem et Messinganslag. Bermed kan
maales en Bybde eller undersøges, om en Bnnd er plan, eller om
Sidevægene i en Uddybning staae lodrette paa Bunden.
Lan e kaldes en Plade, helst af hærdet Staal eller indsat Jern,
med Udsnit af bestemt Vidde. Hvor bestemte Maal ofte skulle
bruges, ere de paalideligere og nøjagtigere end Passere og Maalestokke,
bruges derfor meget i alskens Fabriker, især Yaabenfabriker, hvor
alle enkelte Bele, ofte maalte paa flere bestemte Steder og Leder,
have bestemte approberede og numererede Lærer. Traadlærer