Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

I. 37 À. 2. b—c. (Traadklinker) omtales senere. Skydelærer med Maal og Nonius ligne meget Stangpassere ; men Benene maa staae lodret mod Indersiden, og de pleje at være kortere og uden Spids Det er iovrigt et meget uhensigtsmæssigt Værktøj ; det mangler den faste Læres Paalidelighed og Krumpasserens Fiinlied. I nøjagtige Konstruktionsværksteder stoler man ved de smaa Maal ikke gjerne paa Maalestokke; man har f. Ex. Lærer til 1, 2. 3 Linier, V2, 3/4, 1, lV4 Tomme o. s. v. Især bruger man dog en Række Ringe og dertil luftæt passende Propper, svarende til og mærkede med disse Maal. Skabeloner (ofte urigtigen kaldet Lærer) give Konturlinier til at dreje eller file efter. De kunne vel ofte være af Messing; men til Filning af mange Stykker, f. Ex. til Geværlaasedele, bruges temmelig tykke, haarde Skabeloner, styrede udenfor Stykket med Stifter og Huller. Der bør være Fordybninger til de allerede i Tykkelsen afrettede Stykker, og der maa være mindst 2 Par Skabeloner da en stor Deel af Konturlinien vender indad. Naar Filen føres lige, vil den ikke lide ved at glide henad de haarde, oftest tykke Staalkauter. Vinkler gjøres afj Staal, indsat Jern, sjeldnere Messing uden Anslag, ogsaa en tyndere Staalgreen i en tykkere Messinggreen, som danner Anslag til en eller begge Sider. Normalplaner spille nu en vigtig Rolle ved Afretning af Planer. Ved at afrette to imod hinanden, hvilket man tidligere ansaae for tilstrækkeligt, faaer man istedetfor Planer en konvex og en konkav Kugleflade med samme uhyre store Radius. Nu afretter man derfor 3 mod hinanden (især ved Skrabning, hvorom siden), indtil alle 3 ligge op imod hinanden paa hele deres Flade; saa først er man vis paa at have Planer, og disse 3 Planer kan man da fordele til 3 Værksteder og der bruge som Normalplaner. c. Støbning forudsætter Ønsket om en bestemt Skikkelse, der — Hagl undtaget — opnaaes ved en Støbeform, som bør væie a. solid. En „forloren4* Form maa ialfald kunne udholde den eneste’Støbning; en „ægte“ Form saa mange som mulig fra nogle faa indtil fast uendelig mange. b. Skarphed har efter Fordringerne til Støbegodset en meget forskiellig Vigtighed.