Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

 A. 2. c. 38 I. C. I d'gang for Luften. Jo sterre Støbegodset er i Vægt og jo mindre i Overflade, desto vanskeligere skaffes Luften bort. Ved meget smaa Former ere Skillefladerne ofte tilstrækkelige, ialfald ved Metalformer med nogle fine Furer; ellers bruger man egne „ Vindpiber“; allerhelst et porøst Materiale i Forbindelse sauve) med Skillefladerne som med Vindpiber. d. ,,Slipc- faaes ved ægte Former især ved en passende Deling; ved de forlorne Former fremkommer ofte aldeles det samme Spørgsmaal ved Formens Forfærdigelse over en Model. e. Adhæsion, det er Fastlodning af de metalliske og Fastbrænding af de umetalliske Former, maa undgaaes. Metalformer overtrækkes med et tyndt, fastsiddende, strengsmelteligt, umetallisk Lag: en Iltehinde, Sod, Bolus, Aske med Æggehvide, Grafit odi. De umetalliske Former, der kunne danne en Email, faae ligeledes et adskillende Lag: Kulstøv, Grafit odi. f. I armel cd n ingen er altid vigtig. Slet Värmeledning giver blødt Jern og overhovedet skarpere Støbninger. Ofte maa Värme- ledningen af Metalformer IfinkeS véd et sletledemfe Lag og ved Ophedning med forlorne Støbninger. God Värmeledning giver haardt Jern og hurtige Støbninger. Metallernes Slebdighed er meget forskiellig og beroer paa: a. nogenlunde Lelsmeltelighed b. 1 æthed i Godset. Denne beroer tildeels paa Metallets Tyndflydenhed, forsaavidt Blærer, hidrørende enten fra Indblanding af Luft i Metalstrømmen eller fra Udviklingen under Størkningen, skulle undslippe. Hovedsagen er dog saadan Udstøden af Luft, Det lader til, at mange Metaller —ligesom Sølv indsuge Luft i smeltet Tilstand og atter slippe den, idet de størkne. Endvidere udstøde f. Ex. kulstof heldigt Kobber, Staal og ialtfald hvidt Støbejern Kulilteluft (og Brint?), naar de udstøbes i atmosfærisk Luft. Desuden tyder den forskjellige Vægtfylde paa usynlige Blærer ogsaa ved andre Metaller. Der naaes altid den største Vægtfylde i de nederste, stærkt trykkede Dele, og Tæthed kan opnaaes i hele Massen ved Betyngelse ?tf(f. Ex.^dstøbt Staal i Barrer) C. Li Ib O] c lig hed fif skcup< konter. som atter beroer noget paa Tyndflydenheden, men især deres Forhold i Størkningsøjeblikket, Metallerne trække sig vel i det Hele sammen ved en Afkøling; men der maa gjøres Forskjel paa 3 Tidsmomenter. ') En Sammentrækning af det endnu flydende Metal fordrer- en Efterfyldning fra et Indløb, et Dødhoved eller en Støbeskee, for at ikke Støbegodset skal blive