Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

Forfatter: J. Wilkens

År: 1872

Forlag: J.D. Qvist & Comp.

Sted: København

Sider: 610

UDK: 670 Wil TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000274

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
I. 39 defekt foroven men det har ingen Indflydelse paa dettes Form og Beskaffenhed. Sammentrækningen a# detalleredA størknede Metal; fører til en Forringelse i Dimensioner (Svindiiig)*) 1 Størkningsøjeblikkel vise Metallerne et forskjelligt Forhold, idet nogle Metaller — f. Ex. hvidt Støbejern, Kobber, ogsaa Messing og Tin trækkejig sammen („suge^j og derved fremkalde Sænkning af ^det J3verste, Huulninger i det Indre og rundkantet Støbegods uden fine Detailler, medens f. Ex. graat Stobejern gkrif^toberbly „presse“, det er. udvide sig og derved fremkalde fiint og skarptkantet Støbegods. Svindingen er et Produkt af Udvidelsen-pr. Grad og Varme- forskjellen. De letsmeltelige Metaller u^^de ^ig(^eine stærkest pr. Grad. derfor er Svindingen mere eens, end man skulde vente: Tin >/s Procent, graat Støbejern 1 Procent (hvidt noget mindre)., Zink og Messing l1/. Procent. Alt i lineær Maal. Ved Støbejern er det altsaa omtrent 1 Tomme paa 4 Alen, og man bør forfærdige sme Støbemodeller efter en Maalestok paa 24V4 Tomme, deelt i 24 lige Dele. 0 , Endvidere kan der ved en ulige hurtig Afkøling opstaae lirud, ligesaa naar Formen modsætter sig Metallets Sammentrækning — f. Ex. en stor Ring af Messing. — Hvor Afkølingshastigheden bestemmer Metallets Dimensioner (graat Støbejern, binær Bronce), kan ujevn Afkøling desuden fremkalde Kastning. Man bør ikke udstøbe Metallerne varmere end netop nødvendigt, ellers opstaaer der utilbørlig Iltning, Faststøbning, Beskadigelse af Formen. Netop naar Metallet ikke er overhedet, bør det hældes ud i en uafbrudt Strøm, fordi ellers Sammenhængen i Støbegodset let afbrydes. Jernstøbnlnfl. Formerne ere kun sjelden ægte, fast altid forlorne og dannede af Blandinger af Sand og Leer i 3 Forhold: magert Sand, Masse og Leer. Magert Sand („Sand“) skal bruges fugtigt og være__m_naagér.t, at det selv i fugtig Tilstand er porøst, men saa fedt, at det „staaer , 'naw'‘"deTeTfagtiigt • Pet er ëJerne et Naturprodukt ; mfÌT1 (Bakkesand), indeholdende nogle faa (f. Ex. ■'■) Vvocent Leer og helst tillige et Par Procent Jerniltehydrat, som man,, hvor det mangler, kan erstatte ved at vande Sandet med Vitriolopløsning. Andre Indblandinger, som ere saa almindelige, bruges sjeldnere i magert Sand. Finheden er ligesaa vigtig som Leerholdigheden:, man udsøger