Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt
Forfatter: J. Wilkens
År: 1872
Forlag: J.D. Qvist & Comp.
Sted: København
Sider: 610
UDK: 670 Wil TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000274
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
I.
39
defekt foroven men det har ingen Indflydelse paa dettes Form og
Beskaffenhed. Sammentrækningen a# detalleredA størknede Metal;
fører til en Forringelse i Dimensioner (Svindiiig)*) 1 Størkningsøjeblikkel
vise Metallerne et forskjelligt Forhold, idet nogle Metaller — f. Ex.
hvidt Støbejern, Kobber, ogsaa Messing og Tin trækkejig
sammen („suge^j og derved fremkalde Sænkning af ^det J3verste,
Huulninger i det Indre og rundkantet Støbegods uden fine Detailler,
medens f. Ex. graat Stobejern gkrif^toberbly „presse“, det er.
udvide sig og derved fremkalde fiint og skarptkantet Støbegods.
Svindingen er et Produkt af Udvidelsen-pr. Grad og Varme-
forskjellen. De letsmeltelige Metaller u^^de ^ig(^eine stærkest pr.
Grad. derfor er Svindingen mere eens, end man skulde vente: Tin
>/s Procent, graat Støbejern 1 Procent (hvidt noget mindre)., Zink
og Messing l1/. Procent. Alt i lineær Maal. Ved Støbejern er
det altsaa omtrent 1 Tomme paa 4 Alen, og man bør forfærdige sme
Støbemodeller efter en Maalestok paa 24V4 Tomme, deelt i 24 lige
Dele. 0 ,
Endvidere kan der ved en ulige hurtig Afkøling opstaae lirud,
ligesaa naar Formen modsætter sig Metallets Sammentrækning —
f. Ex. en stor Ring af Messing. — Hvor Afkølingshastigheden
bestemmer Metallets Dimensioner (graat Støbejern, binær Bronce),
kan ujevn Afkøling desuden fremkalde Kastning.
Man bør ikke udstøbe Metallerne varmere end netop nødvendigt,
ellers opstaaer der utilbørlig Iltning, Faststøbning, Beskadigelse af
Formen. Netop naar Metallet ikke er overhedet, bør det hældes ud
i en uafbrudt Strøm, fordi ellers Sammenhængen i Støbegodset let
afbrydes.
Jernstøbnlnfl.
Formerne
ere kun sjelden ægte, fast altid forlorne og dannede af Blandinger
af Sand og Leer i 3 Forhold: magert Sand, Masse og Leer.
Magert Sand („Sand“) skal bruges fugtigt og være__m_naagér.t,
at det selv i fugtig Tilstand er porøst, men saa fedt, at det „staaer ,
'naw'‘"deTeTfagtiigt • Pet er ëJerne et Naturprodukt ; mfÌT1
(Bakkesand), indeholdende nogle faa (f. Ex. ■'■) Vvocent Leer og helst
tillige et Par Procent Jerniltehydrat, som man,, hvor det mangler,
kan erstatte ved at vande Sandet med Vitriolopløsning. Andre
Indblandinger, som ere saa almindelige, bruges sjeldnere i magert
Sand. Finheden er ligesaa vigtig som Leerholdigheden:, man udsøger