Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt

Forfatter: J. Wilkens

År: 1872

Forlag: J.D. Qvist & Comp.

Sted: København

Sider: 610

UDK: 670 Wil TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000274

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 610 Forrige Næste
À. 2. c, 40 r. det saaledes, at man til der .storste God* vælger det groveste Sand- Det er en stor Fordeel, naar Sandet indeholder Glimmerblade, da de give en glat Overflade uden i samme Grad at fjerne Porositeten. Sandet bliver, paa Grand af Brændingen ved Jernet, efterhaanden magrere i Bragen. , i _ Masse (fedt Sand) skal bruges tørret og være saa magert, at det i tørret Tilstand er porøst, men saa fedt, at det ikke blot kan staae, men endog taale et stærkt Tryk efter Tørringen. Det er vel altid et Konstprodukt af Bakkesand (ofte brændt og malet) med indblandet Leer; ligeledes blander man Cinderspulver, StenkulsptJver o, fi. deri. 01 og andre Bindemidler ere især til Jernstøbning ualmindelige. Om Sammensætningen af Masse ere Meningerne meget delte. 3- Leer (Formleer) maa, paa Grund af Formemaaden, være saa ledt, at det er plastisk, men ikke federe end højst nødvendigt, for at indskrænke Svinding og Bidser ved Tørringen til det mindst Mulige. Det er et Konstprodukt, der kort før Brugen gjennemæltes, en saagodtsom aldeles uporøs Masse, der trænger til mange Vindpiber, men dog undertiden gjøres lidt porøs og siettere varmeledende ved Indblanding af Hestemøg (det er fine Halmtrævler) Fæhaar odi., hvilke brænde bort, da Leret bruges i halvbrændt Tilstand. Nærmest Støbegodset bruges ofte ei tyndt Lag finere og federe Leer, der ikke taaler grove Indblandinger, men vel f. Ex. Komøg. Formning i magert Sand er nemmest, hurtigst, billigst, og overvejende almindeligst, fordi det fore- trækkes, naar det nogenlunde gaaer an. Dertil bruges en Mode/, oftest af billigt Træ, hertillands Fyrretræ, bedre Egetræ, skært Mahognitræ. Støbejern, Bronce Sirater paa dem gjøres af Tin, Messingblik ofl. For at slippe Sandet, maa Modellen „forjynges“ i den rigtige Betning, mindst 1 Linie paa 3 Tommer, ofte meget mere, naar Formningen er vanskelig og større Nøjagtighed uvigtig, f; Ex. naar Godset alligevel skal afhøvles, fo) inning (/(tu Gulvet toretages undertiden ved store, flade Arbejder, der kunne taale at være rundkantede og uglatte paa Over- siden. Paa Gulvet lægges mindst 1 Tomme højt grovt Sand med vandret Overflade, Modellen lægges paa, Sand klappes op imod den paa alle Sider, Vindpiber indstikkes med et Sped. Fra 1 eller 2 lidt højere liggende Jerngruber paa Sandbakker skæres i Sandet Indløb, som indknibes lidt lige ved Modellen. Man banker paa denne,