Forelæsninger over mekanisk Teknologi
Holdne ved den polytekniske Læreanstalt
Forfatter: J. Wilkens
År: 1872
Forlag: J.D. Qvist & Comp.
Sted: København
Sider: 610
UDK: 670 Wil TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000274
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
tager den op, udbedrer Formen, glatter den, puster løst Sand bort
og pudrer den med Kulstøv. Undertiden bruges Indlæg af leerbestrøgne
Jernstænger (f. Ex. til at støbe False) eller Masse. De mindste Huller
støbes ikke i Godset, men bores siden ; de største findes alt i Modellen ;
middelstore støbes efter „Anvisere*4 paa Modellen, enten meget spidse
for let at slippe Sandet, eller løst paasatte, saa de blive i Sandet;
de danne Lejer i Sandet for „Kjærner44, undertiden dannede af Leer
enten paa fri Haand eller ved Opdrejuing, ligesom ved Leerformingen,
bedre dog af Masse, formet i en „Kjærnekasse44, men ikke altid tørret
før Brugen.
At bedækhe Gulvformer med leerbestrøgne Jernplader bruges
sjelden eller aldrig mere. Man faaer haardt Støbegods, og man maa
betynge Pladen meget stærkt, naar den skal kunne modstaae et
synderlig stærkt hydrostatisk Tryk af det smeltede Jern.
Formning i Kasser, egenlig aabne, oftest todeelte Rammer.
De største ere af Træ, ellers altid nu af Støbejern ; de smaa uden,
de store med Bærelister, slaaede paa Trækasser, støbte i Jernkasser,
store Bærelister ofte tæt beslaaede med udstaaende Søm. Stykkasser
af Jern kunne samles mellem to Endestykker i ubestemt Længde
med Bolte; de blive neppe saa paalidelige, som hvis de vare støbte
ieet. Kasserne maa være saa store, at der er Plads til ca. ll/a
Tomme Sand paa alle Sider; det holdes i Trækasser ved Ruheden
fra Savværket, i Jernkasser undertiden ved hulede Flader. Styringen
i Træ ved Stifter og Huller paa Kanten er upaali delig, langt sikkrere
de fritstaaende Øskener paa Jernkasser. Lukket var tidligere Kroge,
ofte kun Vægte, nu helst Splitter (Kiler).
Der gives mange simplere eller vidtløftigere Formemaader:
a. Den øverste Kasse er et plant Laag. Modellen lægges
paa et Bord eller paa et Modelbrædt, Underkassen sættes udenom.
Sand sigtes paa den, siden skovles det paa, stampes fast, faaer
Vindpiber. Kassen vendes om og faaer Skillesand (Strandsand, brændt
Støbesand) paa Skillefladen; en Model til Indløb gjennem .Overkassen
sættes paa, Sand paa Modellen. Adskillelse og Afpudsning som ved
Formning paa Gulvet.
b. En keel Model i. todeelt Kasse maa gjerne til Begyndelse
beeil nedsænkes i Sand. Skillefladen kan ikke altid være plan, f.
Ex. ved Tagvinduer.
C. Modellen deles ej ter Skillefladen og samles med Tapper,
helst af Metal i udforede Huller. Saaledes formes runde Sager:
Kugler, Rør, Valser. Man kan da faae Diametren nøjagtig i Skillefladen,