Polyteknisk Læreanstalts Laboratorium For Bygningsstatik
Meddelelse Nr. 1, Historie, Indretning Og Første Virksomhed
Forfatter: A. Ostenfeld
År: 1928
Serie: Danmarks Naturvidenskabelige Samfund. A. Nr. 16
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: København
Sider: 45
UDK: Særtryk af tekniske artikler A. Ostenfeld
Pris 1 Kr. 50 Øre
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
23
Hovedformaalet med Forsøgene var som sagt at faa konsta-
teret, om de to Vinkeljærn virkede sammen som én Stang, og
rent praktisk kunde dette undersøges ved at bestemme Søjlens
Brudbelastning og sammenligne denne med det Tryk, som en
usammensat Søjle af samme Materiale og Tværsnitsdimensioner
bør kunne taale. Men foruden denne saa at sige indirekte (om
end meget haandgribelige) Methode anvendte man ogsaa en di-
rekte Maaling af Tværsnittets Formforandring for herigennem
at faa fastslaaet, om de to Vinkeljærn fulgtes nøjagtigt ad helt
op til Brud.
Søjlerne understøttedes ved Forsøgene paa de ovenfor omtalte
Knivsegge, idet de gennem den
fastboltedes til Knivseg-Apparatets
»Bord«. Endefladen af de to Søjle-
Vinkeljærn, der stod lidt frem for
Foden, var afrettet saa nøjagtigt
plan som muligt, og for yderligere
al sikre en ensformig Trykfordeling
over hele Tværsnittet lagdes en
2 mm tyk Kobberplade imellem.
Centreringen af Søjlen over de to
krydsende Knivsegges Skærings-
punkt udførtes ved Opstillingen saa
nøjagtigt (rent geometrisk) som mu-
ligt; den herved opnaaede Tilnær-
paanittede Vinkeljærns-Fod
melse til en ren central Paavirkning kontrolleredes under For-
søget ved Spændingsmaalinger, hvorom nedenfor. — Da de to
Knivsegge ikke ligger i samme Plan, lik man noget forskellige
»frie Længder« for Søjlen i de to Retninger. For Udbøjning om
Axen 2 (med mindst Inertimoment, se Fig. 5) var disse frie
Længder 2,57 m og 3,99 m henholdvis for de korte og de lange
Søjler, for Udbøjning om Axen 1 var Længderne 2,82 og 4,24 m.
Trods denne Forskel var Slankhedsforholdet (I : i) for alle Søj-
lerne betydeligt større for Axen 2 end for Axen 1, saaledes at
Udknækningen maatte ventes, og ogsaa altid indtraf, om Axen 2.
Da det ogsaa er denne Udknækningsretning, der er den farlig-
ste for de virkelige Stænger i Taarnene, gjaldt del kun om at
undersøge, om de sekundære Forbindelser var tilstrækkelige til
at sikre den fulde Bæreevne for denne Bøjningsretning; men