Polyteknisk Læreanstalts Laboratorium For Bygningsstatik
Meddelelse Nr. 1, Historie, Indretning Og Første Virksomhed
Forfatter: A. Ostenfeld
År: 1928
Serie: Danmarks Naturvidenskabelige Samfund. A. Nr. 16
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: København
Sider: 45
UDK: Særtryk af tekniske artikler A. Ostenfeld
Pris 1 Kr. 50 Øre
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
21
dermed at Forsøgene har paavist fuld Sikkerhed i saa Hen-
seende, er ikke sagt noget, om de sekundære Forbindelser og-
saa er stærke nok til at udvikle den fulde Bæreevne for Bøj-
ningsretningen 1, hvad selvfølgelig stiller større Krav til Forbin-
delsernes Styrke.
Ved Forsøgene maaltes foruden Trykket i Søjlen:
1. Udbøjningerne ved Søjlemidten af Punkterne x og y (Fig. 5)
i Retningen 1 og af Punktet z i Retningen 2, ved tre Zivy-
Nedbøjningsmaalere ;
2. Udbøjningerne i de samme to Retninger af Søjle-Enderne,
hvor de stødte til Knivseg-Bordene, ved fire GrzoANedbøj-
ningsmaalere; disse Udbøjninger var altid temmelig forsvin-
dende undtagen kort før Bruddet;
3. Spændingerne i de 4 Punkter a, b, c, d (Fig. 5) ved Søjlemid-
ten, eller nøjagtigere i fire Punkter i ca. 1 cm Afstand fra
Kanten af Vinkelfligene, ved fire OA/nzizen-Apparater med
10 cm Maalelængde og Forstørrelse 500: 1, som Kontrol paa
Centreringen:
4. Afstandene a —b, c —d og x—y maaltes med Skydelære, med
Aflæsning ^mm; i de Punkter, hvorimellem Afstandene
maaltes, var der boret Huller og indsat Messingskruer med
afrundede Hoveder, som Skydelærens Kæber skulde tangere.
Før Forsøgene undersøgtes Søjlernes Retlinethed ved at lægge
en Staallineal til Vinkelfligene. Ved Fremstillingen af Søjlerne
var Retningen af Vinkeljærnene aabenbart udført ved en under-
tiden ret voldsom Overhamring, og nøjagtig Retlinethed var ikke
opnaaet; der konstateredes lokale Udbøjninger af Vinkelfligene
paa indtil 3 mm, oftest saaledes at den ene Vinkelflig var for-
holdsvis retlinet, medens samme Vinkeljærns anden Flig var
vredet i Forhold hertil. For Søjlen som Hele var Afvigelserne
dog ikke saa store (og heller ikke saa lovmæssige), at der var
Grund til (eller al det var muligt) at tage dem med i Beregning,
men baade disse Afvigelser og den omtalte Overhamring, der
naturligvis ikke har været uden lokal Indflydelse paa Materia-
lets Stivhed (Flydegrænse), gør det sandsynligt, at de ved For-
søgene her fundne Resultater snarest ligger under, hvad man
kan vente af en fejlfrit udført Jærnkonstruktion.
Efter Forsøgene sloges Nitterne ud og adskiltes Søjlerne, saa