Polyteknisk Læreanstalts Laboratorium For Bygningsstatik
Meddelelse Nr. 1, Historie, Indretning Og Første Virksomhed

35 A«i A// åH2 kHz Nedbøjn. ved Midten af Bjælke a Bjælke b ubelastet belastet 28.7 10.1 1,2 + 5,8 0,68 0,58 ubelastet 26,2 10,0 - 1,5 + 4,5 0,58 0,43 belastet 30,0 10,6 1,5 + 5,3 0,48 0,65 liljelastet 30,4 10,6 - 1,1 + 5,1 0,70 0,65 Middeltal 28,8 10,3 - 1,3 + 5,2 0,61 0,58 Korrektionskoetf. .... 0,974 1,025 1,004 1,044 korrigeret Middeltal.. 28,0 10,6 - 1,3 + 5,4 linien): skraat nedad til venstre, altsaa en vandret Nedbøjnings- komposant i samme Retning som den fra Vridningen. Nu er imidlertid denne vandrette Bevægelse af den øvre Flange hindret af Nitningen til Bølgeblikket; en begyndende Bevægelse frem- kalder et vandret Modtryk fra Bølgeblikket, og dette, sammen- sat med den lodrette Belastning, giver en Kraftlinie, der peger skraat nedad til højre. Den nøjagtige Retning af denne Kraft- linie kendes ikke; mest nærliggende vilde det vel være at tænke sig en saadan Kraftlinie ()T (Fig. 9), at Nullinien blev vandret, idet kun da Nedbøjningen kan foregaa uhindret af Bølgeblik- ket. — Trækker man en Kraftlinie med Retningen OT og gen- nem Midtpunktet af den vandrette Vinkelflig, vil den dog ikke nøjagtigt gaa gennem Tværsnittets Tyngdepunkt og altsaa ikke helt udelukke Vridningen. Og da Vridnings-Forskydningen af den øvre Flange skulde være helt vandret, og altsaa daarligst forliges med Fastnitningen til Bølgeblikket, bliver den sandsyn- ligste Antagelse til syvende og sidst, at den vandrette Kompo- sant af Bølgeblikkets Modtryk netop er saa stor, at den frem- bringer en Kraftlinie gennem Tyngdepunktet eller i alt Fald en Kraftlinie beliggende indenfor de to nu nævnte Grænsestillinger (=|= OT og gennem Midtpunktet af øvre Flange eller gennem Tyngdepunktet); forøvrigt afviger disse to ikke meget fra hin- anden. Vi skal dernæst se, hvorledes denne Forhaands-Antagelse stemmer med Spændingsmaalingerne i HX og H^ De her maalte Spændinger ses for det første at have samme Fortegn, og deres