Polyteknisk Læreanstalts Laboratorium For Bygningsstatik
Meddelelse Nr. 1, Historie, Indretning Og Første Virksomhed
Forfatter: A. Ostenfeld
År: 1928
Serie: Danmarks Naturvidenskabelige Samfund. A. Nr. 16
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: København
Sider: 45
UDK: Særtryk af tekniske artikler A. Ostenfeld
Pris 1 Kr. 50 Øre
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
34
Der kan her ikke være Tale om at referere alle de udførte
Maalinger med dertil knyttede Overvejelser og Beregninger. Vi
indskrænker os i det følgende til nogle af de mest karak-
teristiske.
1. De sekundære Længdedragere er, som nævnt, Z-for-
mede, dannede af en 7’x^" Kropplade og to Vinkeljærn
3"X2" X j", f" Nitter. Længden er 1,25 m, Højden aftager mod
Enderne, saaledes at Drageren kan faa Plads ovenpaa Tvær-
bjælkerne. Længdedrageren er ikke kontinuerlig.
Fig. 8. Højbro, Sek. Længdedrager.
Fig. 8 viser en Situationsplan for de to undersøgte Længde-
dragere a og b; Bagtromlen anbragtes midt over a, medens b
var ubelastet. 1 Midtersnittet af Bjælken a maaltes Spændin-
gerne i de to Punkter Ht og HÅ, der er angivne i Tværsnits-
tegningen til højre i Figuren, og for Bjælken b i Punkterne H.,
og H3 (ved Huggenberger-Apparater), og desuden maaltes Ned-
bøjningerne ved Midten og ved Enderne af begge Bjælker (Griot).
I nedenstaaende Tabel gives en Oversigt over Aflæsnings-Diffe-
renserne for Huggenberger-Apparaterne (i -p/^ium) og over de
maalte Nedbøjninger (i mm) af Bjælkemidterne i Forhold til Un-
derstøtningerne.
Den belastede Drager (a) maa antages paavirket, som an-
tydet med en Pil i Fig. 8 (Tværsnittet), med en lodret Kraft, der
træffer omtrent midt paa den vandrette Vinkelflig. Heraf synes
umiddelbart at maatte følge dels en Vridning, dels en »skæv«
Bøjning med lodret Kraftlinie. Vridningen maatte medføre en
Bevægelse af den øvre Flange: vandret til venstre, den skæve
Bøjning vilde give en Nedbøjningsretning (vinkelret paa Nul-