Polyteknisk Læreanstalts Laboratorium For Bygningsstatik
Meddelelse Nr. 1, Historie, Indretning Og Første Virksomhed

37 let for Punktet Hr lig: IV = "1 lig NI 168’ 1940 11,57 = 168 cm3, og Spændingen i naar M betegner det bøjende Moment i Kraftlinien OK. — 1 Punktet HI er den maalte Forlængelse pr. Længde- enhed, idet Maalelængden er 100 mm, Forstørrelsesforholdet 1000 : 1 : E= 1000 lOO’ °g me^ ^=2‘10" Spændingen =Fæ=560 kg/cm2. Den største Spænding, i Punktet c, er U^ = 1,026 Gange saa stor, d. v. s. 575 kg/cm2. Det af den belastede sekundære Drager optagne Moment (i Kraftlinien OK) maa altsaa ifølge Maalingerne være: M 128-560 = 94000 kgcm, som projiceret ind paa den lodrette Kraftlinie giver Momentet 0,845 tm. Dette Moment er endelig kun ca. halv saa stort som det, man kommer til, hvis den direkte belastede sekundære Drager a regnes at skulle bære hele Bagtromletrykket. Ses der nemlig bort fra Vridning og skæv Bøjning og lige- ledes fra Brodækkets Fordeling af Tromletrykket over Nabo- Bjælkerne, saaledes at der kun regnes med den fordelende Virk- ning paa langs af selve Drageren a (hvorved Tromletrykket 7,78* fordeles over 60 à 70 cm Længde, selve Bjælkelængden = 1,25 m), faas Momentet: NI = |-7,78-1,25 — 1-7,78-0,6 = 1,85 tm åM=1-7,78-1,25 — 1-7,78 0,7 = 1,70 tm; det ifølge Maalingerne virkelig optagne Moment er saaledes kun: 0 845 0 845 1 85 à 1 70 = 0’46 ^ 0,50 af det hele Moment; Resten maa af Brodækket overføres til Nabobjælkerne, hvorom nærmere nedenfor. Den ubelastede Drager b (se Fig. 8) er paavirket mere centralt end Drageren a, idet Belastningen overføres til den gen- nem Bølgeblikket, der i Forhold til Drageren b maa stille sig som antydet i Fig. 8 (Tværsnittet af b); Trykket træffer den alt- saa tilnærmelsesvis paa Overkanten af Kroppladen. Man begynder