Polyteknisk Læreanstalts Laboratorium For Bygningsstatik
Meddelelse Nr. 1, Historie, Indretning Og Første Virksomhed

38 derfor med at tænke sig Kraftlinien lodret (og Paavirkningen central) og konstruerer den hertil svarende Nullinie ONt (Fig. 9). Denne giver nok det rigtige Fortegn for de i H2 og H3 maalte Spændinger (at der ved Maalingerne fandtes Træk det ene Sted, Tryk det andet, virkede paa Forhaand lidt overraskende), men ikke helt det ved Maalingen fundne Forhold mellem Spændin- gernes numeriske Størrelser. En Drejning af Nullinien hen lil ON{, hvorved dette Forhold bliver rigtigt, medfører en saa ringe Drejning af Kraftlinien bort fra den lodrette Stilling, at der ikke er noget usandsynligt heri. Der regnes derfor videre med Nul- linien ON'. Ovenfor fandtes, at den belastede Drager o bar 0,46 à 0,50 af Tromletrykket P. For nu at komme til et Begreb om, hvor meget den ubelastede Drager b bærer, kan man tænke sig Bro- dæk og Bølgeblik som en Bjælke af 2,75 m Længde, under- støttet paa Hoveddragerne og desuden i Trediedelspunkterne paavirket af Trykkene Xt og X2 fra de sekundære Længdedra- gere. Disses Inertimomenter regnes lig: 7„=1940 cm4, //,=590 cm+, svarende til Nullinierne ON og ON(, hvorom Bøjningen antages at foregaa, medens Brodæks-Bjælkens Stivhed (EI' )regnes saa stor, at A\ netop bliver lig den ovenfor fundne Værdi, 0,46 F à 0,50 F. Ved Forsøg er fundet, at det ønskede Resultat naas med El = 8EIn à 6,5EIa; disse Værdier naar man let op til, uden at man behøver at forudsætte nogen videre stor Bredde af Bro- dæks-Bjælken, hvis man tænker sig den som en Jærnbeton- bjælke (betragter Bølgeblikket som en Armering). — At og A2 bestemmes ved at sætte Nedbøjningerne af Brodæks-Bjælken og de sekundære Dragere i Krydsningspunkterne lige store. Herved skulde der naturligvis egentlig tages Hensyn til Brodæks-Bjæl- kens Bredde (Trykfordelingen), hvorved A\ og A2 ikke overføres i enkelte Punkter, men paa Strækninger af en vis Længde, men da det dog kun drejer sig om at faa et omtrentligt Begreb om Sagen, ses der bort herfra og regnes med Krydsnings-Punkter. Ligningerne, der udtrykker, at de nævnte Nedbøjninger er lige store, lyder da: