Erklæring Fra Generaldirektionen For Statsbanerne Til Ministeriet For Offentlige Arbejder Over Den Af Statsbaneudvalget Af 1911 Afgivne Betænkning

50 En Ændring af Licitationsbetingelserne paa det paagældende Punkt maa derfor afgjort anses som stridende mod Statsbanernes Interesser, selv om den — hvad Udvalget synes at mene, men hvad man ikke her er saa sikker paa — skulde kunne fremkalde billigere Tilbud. Statsbanernes Udvalget har særlig haft sin Opmærksomhed henvendt paa de Udgifter, Udgifter til der medgaar til Fremstillingen af de trykte Meddelelser, som af Generaldirek- Tryksager. tionen udsendes til de ved Banerne ansatte, og hvoraf de væsentligste ud- gøres af : 1. Ordrer og Bestemmelser m. v. 2. „Meddelelser fra Generaldirektionen“ og 3. „Personalia“, om hvilke Udvalget anfører, at de udsendes til alle ansatte ved Statsbanerne uden Hensyn til, om Tryksagernes Indhold har nogen Interesse eller Betydning for de paagældende. Dette er imidlertid ikke rigtigt. Ordrerne uddeles kun til de Tjeneste- mænd, der har Brug for dem. Det er saaledes kun den afsluttede Ordrerække E., Ordrer vedrørende Organisationen og Personalet samt Fribefordringsbestem- melser m. m., med do dertil sluttende nye Ordrer, Serie H.? der fordeles til samtlige Tjenestemænd. De andre Ordresamlinger F. og G. med Fortsættelserne i Serierne J. og K. fordeles kun til de ansatte, der har nødvendigt Brug for dem. I Henhold hertil fastsættes Oplagenes Størrelse, der ikke kan begrænses. Der maa nemlig haves et Reserveoplag i Behold, som svarer til den regelmæs- sige Tilvækst af nyt Personale, og tillige maa Oplaget være saa stort, at man undgaar en hyppigere Optrykning eller Kodifikation, der er en temmelig dyr Foranstaltning. Overfor Udvalgets Forslag om til hver Station eller hvert Arbejdssted kun at fordele 2 Eksemplarer af de enkelte Ordrer eller Meddelelser, hvoraf et er bestemt til Opbevaring og Indhæftning i en Samling, som til enhver Tid hol- des à jour, medens det andet cirkulerer mellem de ansatte, skal man bemærke, at Forslaget ikke egner sig til Udførelse i Praksis. Det vil paa alle større Ekspeditionssteder være nødvendigt, at hver Ekspedient har sin Samling ved Haanden til Brug ved Ekspedition af Publikum, og ved andet Arbejde vil de ansatte ofte have Brug for Samlingen paa samme Tid. Hver Tjenestemand maa derfor selv føre sin Samling à jour — uden det vil han heller ikke faa det nød- vendige nøje Kendskab til de enkelte Bestemmelser — og hertil kommer ende- lig, at den fælles Samling hurtigt vilde blive makuleret og opslidt ved den ud- strakte Brug, der maatte gøres af den. Naar Udvalget synes at mene, at der udsendes en Del ikke absolut nødvendige Ordrer, og at de, der udsendes, ofte er for vidtløftige, skal man hertil bemærke, at der stadig udvises den største Varsomhed i saa Henseende, men det maa herved erindres, at det i mange Tilfælde vil være god Økonomi at trykke en Meddelelse, der skal kendes af mange Tjenestemænd, fremfor at overdrage f. Eks. til den stedlige Ledelse at udsende Skrivelser herom; er det tilmed en Bestemmelse, som det haster at faa bragt til de manges Kundskab,