Om Udstrømning af Varme fra Ledninger for varmt Vand

Forfatter: A. Colding

År: 1864

Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri ved F. S. Muhle

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 64

UDK: 536.2 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000178

Emne: Særskilt aftrykt af det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Skrifter, 5te Række, naturvidensk. og mathem. Afdeling, 7de Bind

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 68 Forrige Næste
XV. Forsøgsrække. Den 13de Marts blev der foretaget følgende Forsøg med den 4 Tom. Ledning i Middagsstunden, under en Vandføring af 15 Potter i 71 See. eller 0,0066 Cbfd. pr. See. Luften var graa, men næsten ganske stille; Vindens Hastighed c. 10 Fod pr. See, Tabel XI. Forsøgenes Nummer. Maalerørenes Nummer. Luftens Varme. 1. 2. 3 4. 5. 24 120,9°C. 117,7° C. 114,0° C. 112,5° C. 109,8° C. 0,9° C. 25 120,9 118,8 114,o 112,0 109,5 Betragte vi Forsøgene Nr. 1 til 8, som findes i Tabel IV. og ere udførte med den 4 Tom. Rørledning , saa viser det sig, at Temperaturen i Maalerøret Nr. 1 er mindre end Temperaturen i Maalerøret Nr. 2 og omtrent ligestor med Temperaturen i Maalerøret Nr. 3. Anledningen til dette Forhold, som ved første Øiekast skulde synes at være en Umulighed, finder man imidlertid i Construktionen af Apparatet. Vandet fra Dampkjedlen strømmede nemlig ind i Forsøgsledningen igjennem et lille halvtommigt Rør, og Vandstrømmen havde altsaa ved Indtrædelsen i den 4 Tom. Ledning en forholdsviis betydelig Hastighed imod den, hvormed Vandet i Forsøgsledningen ellers bevægede sig, og da det indstrømmende Vand ikke i et Øieblik kunde afgive sit Overskud af Hastighed over den i Forsøgsledningen nor- male Hastighed, men nødvendig kun kunde tabe denne eflerhaanden, som den mødte Mod- stand, saa er det klart, at i Forsøgsledningens Munding kunde Vandmassen ikke heelt og holdent komme i Drift. En Deel af denne Vandmasse er altsaa alene bragt i en hvirvlende Bevægelse i Nærheden af Indløbet, formedelst den hurtigt indtrædende Strøm fra det halv- tommige Rør. Men naar hele Vandmassen først kunde komme i Drift efter at Straalen havde passeret Maalerøret Nr. 1, saa kunde dette Rør naturligviis heller ikke angive det indstrømmende Vands Varme. I Henhold til det saaledes Udviklede, tør vi derfor kun antage Angivelsen af Maale- røret Nr. I som rigtig, naar Strømhastigheden er ganske lille; i andre Tilfælde maae vi ude- lade denne Observation. Med Hensyn til de af Vandstrømmen gjennemløbne Længder af Ledningen, bemærkes her, at Afstanden fra Maalerøret Nr. 2 til ethvert af de efterstaaende Maalerør i den 4 Tom. Ledning var følgende: Afstanden fra Maalerør Nr. 2 til Maalerør Nr. 3 var ... 12,8 Fod. — Do. 2 — 4 - . . . 26,0 — — Do. 2 — 5 — . . . 35,75 — Gaae vi nu ud fra de 25 Forsøg, som ere angivne i Tab. IV, VII, VIII, IX, X og XI, samt antage vi foreløbigt, at Loven for Temperaturaftagelsen langs ad Ledningen kan