Om Udstrømning af Varme fra Ledninger for varmt Vand

Forfatter: A. Colding

År: 1864

Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri ved F. S. Muhle

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 64

UDK: 536.2 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000178

Emne: Særskilt aftrykt af det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Skrifter, 5te Række, naturvidensk. og mathem. Afdeling, 7de Bind

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 68 Forrige Næste
36 (« — e0). f. Temperaturtabet pr. Minut ifølge Anmærkning. Forsøgsrækken X. a. Dulongs & Petits Forsøg. 116° C. 160 1,66° C. 6,46° C. I Dulongs & Petits Forsøg var (u—60) ikke 116° men 120°. (00° 191 1,20° 4,99° 80° 206 0,90° 3,77° 60° 216 0,64° 2,61° » 40° 230 0,40° 1,60° 20° 240 0,19° 0,71° Heraf fremgaaer altsaa, at, med den Forskjel, at Dulongs & Petits Temperaturtab heelt igjennem ere omtrent 4 Gange større end det, som jeg har fundet, er Loven for Varmens Aftagelse med Temperaturen næsten ganske den samme, som den de have fundet. Erindres det nu, atDulong og Petit experimenterede med store Thermometerkugler, imedens jeg har arbeidet med en Cylinder, men at den opvarmede Vædske, som i det ene Tilfælde var Qviksølv og i det andet Tilfælde var Vand, i begge Tilfælde var i Hvile, saa troer jeg heri at finde Nøglen til Forklaringen af den Uoverensstemmelse, som finder Sted imellem de Resultater, som jeg i det Foregaaende har udviklet, og dem, som Dulong og Petit have fundet, og jeg haaber, at det i det Følgende skal lykkes mig at paavise, at, naar den ]New- tonske Lov er rigtig, saa maa der vise sig en saadan Forskjel, som den vi her have seet. Betænke vi nemlig, at det er blevet beviist, at under permanente Temperaturforhold er den i en Tidseenhed udstrømmende Varmemængde stedse proportional med DifTerentsen mel- lem Rørledningens og den, samme omgivende Lufts Temperatur, saa er det, som jeg oftere har bemærket, ogsaa utvivlsomt, at Varmetabet i alle Tilfælde maa være proportionalt med Differentstemperaturen imellem Rørledningen og den omgivende Luft, uden Hensyn til Vandets Bevægelse i Ledningen; thi den eneste Indvirkning, som en saadan Bevægelse kan udøve med Hensyn paa Varmeforholdene, er aabenbart den, at Vanddelene stadigt blan- des imellem hinanden saaledes, at Temperaturen af hele Vandmassen derved bliver mere eensformig og Varmen ved Ledningens Overflade bliver større end ved Stilstand af Vandet i Ledningen. Fandtes der en Vædske, som havde en uendelig stor Varmeledningsevne, saa maatte Varmen øjeblikkelig fordele sig eensformigt over samme, og tænke vi os et saadant Fluidum at gjennemstrømme Rørledningen, saa maatte Temperaturen i alle Punkter være ligestor uafhængig af Varmestrømmen; men et saadant Legeme er hverken Vand eller Qvik- sølv , som begge tabe mere og mere i Varme efterhaanden som den gjennemløbne Deel af Rørledningen er større, og jeg kan tilføie: et saadant Legeme existerer ikke; thi det er bekjendt, at selv vore bedste Varmeledere frembyde en ikke ringe Modstand imod