Om Udstrømning af Varme fra Ledninger for varmt Vand
Forfatter: A. Colding
År: 1864
Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri ved F. S. Muhle
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 64
UDK: 536.2 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000178
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
37
Varmens Forplantelse. Da Varméledningsevnen altsaa er endelig for alle Legemer og for
Vandet forholdsviis er temmelig lille, saa aftager Temperaturen ikke alene med den af Van-
det gjennemløbne Vel, men ogsaa fra det Indre af Strømmen ud imod Røroverfladen, der
omgiver Strømmen. Naar Vandet circulerer i Ledningen, ville naturligviis Temperatur-Ulig-
hederne i hvert enkelt Tværsnit være, mindre end naar Vandet staaer stille i Ledningen, idet
Vanddelene ved Bevægelsen stadigt blandes mellem hinanden, og Bevægelsen vil altsaa have
samme Indflydelse, som om den forøgede Varmeledningsevnen, og omvendt vil en øie-
blikkelig Standsning af Vandstrømmen have samme Virkning, som om Vandets Varmeled-
ningsevne blev formindsket.
Tænke vi os nu Vandet i Ledningen at være i Hvile, og Afkjølingen at være lige-
stor i alle Retninger omkring Rørledningen, saa er det klart, at der vil strømme Varme ud
til alle Sider fra Ledningens Axe lodret imod Røroverfladen. Men tænke vi os en med
den givne Røroverflade concentrisk Cylinderflade, hvis Radius er r, lagt igjennem den i Røret
indesluttede Vandmasse, saa maa den Varmemængde, som i en Tidseenhed strømmer ud
igjennem denne Cylinderflade, være ligestor med den Varmemængde, som den Vandmasse,
der begrændses af denne Cylinderflade, afgiver i samme Tid, og forudsætte vi endvidere,
hvad stedse med Tilnærmelse kan antages, naar Nedsvalingen har fundet Sted i nogen Tid,
at alle Punkter af hele Vandmassen tabe ligemegen
Varme i lige Tid, saa er det ligefrem indlysende, at
den Varmemængde, som i en Tidseenhed passerer
den omtalte Cylinderflade, hvis Radius = r, maa
være proportional med r2; men da denne Overflades
Størrelse kun voxer proportionalt med r, saa maa
Varmestrømmens Hastighed følgelig ogsaa voxe pro-
portionalt med r. Ved at sammenholde dette med
den Poissonske Formel (C), vil det være indlysende,
at, naar 1c er constant, saa maa vi tilnærmelsesviis
. du . „ ,
have------= A . r og som en Følge heraf:
ar
u = U — A . r2,
idet U betegner Temperaturen i Ledningens Axe og
A er en Størrelse, som er uafhængig af r. Men
heraf fremgaaer, at, naar vi tænke os et vilkaarligt
Tværsnit paa Ledningen fremstillet ved Cirklen ABD,
hvis Centrum, svarende til Ledningens Axe, er be-
liggende i Punktet C, og vi dernæst paa en vilkaarlig
Diameter A CD i forskjeilige Punkter A, C,D. P, Pr ,P2,...
.................................................mil III! 1111 ............. ■ ——MMBamB'miiiii .. - !■