Om Udstrømning af Varme fra Ledninger for varmt Vand
Forfatter: A. Colding
År: 1864
Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri ved F. S. Muhle
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 64
UDK: 536.2 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000178
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
41
T, (u — 00) («i — 00) (il Uy ) 0 119,3° 119,3 0 0,5 118,73 118,7 0,03 2 1 l 7,05 115,9 1,15 3,5 115,40 113,6 1,80 5 1 1 3,75 111,6 2,15 8 1 10,54 108,2 2,34 11 107,43 104,2 3,S3 14 104,40 100,8 3,60 17 1 0 1,50 97,0 4,50 22 96,73 91,7 5,03
27 37 47 62 77 92 107 139 182 227
(u — «o) 92,23 83,85 76,21 66,06 57,26 49,63 43,02 31,71 21,05 13,70
(«i — <90) 87,1 79,1 71,4 61,9 53,5 46,7 40,7 30,3 20,8 14,4
(u — uj 5,13 4,75 4,81 4,16 3,76 2,93 2,32 1,41 0,25 — 0,7
Ved at betragte Differenlsen (u —uj mellem den efter Newtons Formel beregnede
og den observerede Temperatur, viser det sig, at den voxer i Løbet af en halv Times Tid,
fra Nul til 5,13°, samtidig med at (ut — 00) aftager fra 119,3° til 87,1°; men derefter aftager
(W__fra 5,13° til Nul, medens (ux—00) aftager fra 87,1° til omtrent 20°, og bliver
derpaa negativ. Dette stemmer saaledes med den omtalte Betragtning, ifølge hvilken Af-
vigelsen fra den Newtonske Lov hidrører fra den ulige Varmeledningsevne, hvormed Vandet
fremtræder, eftersom det er i Bevægelse eller i Hvile; thi (m— wj er ikke blot i Harmoni
med Formlen (34), men den viser tillige, at, skjøndt Åfkjølingshastigheden i Begyndelsen er
større end efter Newtons Lov, saa medtager den fuldstændige Afkjøling af Ledningen dog
længere Tid, end om Afkjølingen helt igjennem havde fulgt denne. Hvis derimod Tempe-
raturen virkelig sank hurtigere i alle Punkter af Massen, end efter den Newtonske Lov,
saa vilde (u — ut) bestandig være en positiv Størrelse, idet u1 stedse vilde være mindre end
u og blive Nul en Tid før u.
Dette stadfæstes yderligere ved Forsøgsrækken X. b., som blev udført ved Maale-
røret Nr. 4, der ligeledes var anbragt i den 4 Tom. Ledning. Foretage vi nemlig en ganske
tilsvarende Beregning for dette Maalerør, idet vi sætte (wr —00) = 114,5°, saa finde vi føl-
gende sammenhørende Værdier for (u— 00), (ut — 00) og (u— wj:
T, 0 1,5 3 4,5 7 10 13 16 19 24.
(w — 00) 1(4,5° 1(2,8 111,3 109,7 107,1 104,1 101,2 98,3 95,5 91,1
(M1 00) 1 14,5 106,4 105,o 103,0 100,0 96,2 93,1 89,7 86,7 81,7
(it U ! ) 0 6,4 6,3 6,7 7,1 7,9 8,1 8,6 8,8 9,4
29 39 49 64 79 94 109 141 184 229
(u — 00) 86,8 79,0 71,9 62,2 53,9 46,7 40,5 29,9 19,8 13,o
(li ! 00) 77,5 70,1 63,2 54,1 46,3 40,5 35,0 26,2 17,9 12,2
(u — U1 ) 9,3 8,9 8,7 8,1 7,6 6,2 5,5 3,7 1,9 0,8
6'