Om Udstrømning af Varme fra Ledninger for varmt Vand

Forfatter: A. Colding

År: 1864

Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri ved F. S. Muhle

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 64

UDK: 536.2 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000178

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 68 Forrige Næste
41 T, (u — 00) («i — 00) (il Uy ) 0 119,3° 119,3 0 0,5 118,73 118,7 0,03 2 1 l 7,05 115,9 1,15 3,5 115,40 113,6 1,80 5 1 1 3,75 111,6 2,15 8 1 10,54 108,2 2,34 11 107,43 104,2 3,S3 14 104,40 100,8 3,60 17 1 0 1,50 97,0 4,50 22 96,73 91,7 5,03 27 37 47 62 77 92 107 139 182 227 (u — «o) 92,23 83,85 76,21 66,06 57,26 49,63 43,02 31,71 21,05 13,70 («i — <90) 87,1 79,1 71,4 61,9 53,5 46,7 40,7 30,3 20,8 14,4 (u — uj 5,13 4,75 4,81 4,16 3,76 2,93 2,32 1,41 0,25 — 0,7 Ved at betragte Differenlsen (u —uj mellem den efter Newtons Formel beregnede og den observerede Temperatur, viser det sig, at den voxer i Løbet af en halv Times Tid, fra Nul til 5,13°, samtidig med at (ut — 00) aftager fra 119,3° til 87,1°; men derefter aftager (W__fra 5,13° til Nul, medens (ux—00) aftager fra 87,1° til omtrent 20°, og bliver derpaa negativ. Dette stemmer saaledes med den omtalte Betragtning, ifølge hvilken Af- vigelsen fra den Newtonske Lov hidrører fra den ulige Varmeledningsevne, hvormed Vandet fremtræder, eftersom det er i Bevægelse eller i Hvile; thi (m— wj er ikke blot i Harmoni med Formlen (34), men den viser tillige, at, skjøndt Åfkjølingshastigheden i Begyndelsen er større end efter Newtons Lov, saa medtager den fuldstændige Afkjøling af Ledningen dog længere Tid, end om Afkjølingen helt igjennem havde fulgt denne. Hvis derimod Tempe- raturen virkelig sank hurtigere i alle Punkter af Massen, end efter den Newtonske Lov, saa vilde (u — ut) bestandig være en positiv Størrelse, idet u1 stedse vilde være mindre end u og blive Nul en Tid før u. Dette stadfæstes yderligere ved Forsøgsrækken X. b., som blev udført ved Maale- røret Nr. 4, der ligeledes var anbragt i den 4 Tom. Ledning. Foretage vi nemlig en ganske tilsvarende Beregning for dette Maalerør, idet vi sætte (wr —00) = 114,5°, saa finde vi føl- gende sammenhørende Værdier for (u— 00), (ut — 00) og (u— wj: T, 0 1,5 3 4,5 7 10 13 16 19 24. (w — 00) 1(4,5° 1(2,8 111,3 109,7 107,1 104,1 101,2 98,3 95,5 91,1 (M1 00) 1 14,5 106,4 105,o 103,0 100,0 96,2 93,1 89,7 86,7 81,7 (it U ! ) 0 6,4 6,3 6,7 7,1 7,9 8,1 8,6 8,8 9,4 29 39 49 64 79 94 109 141 184 229 (u — 00) 86,8 79,0 71,9 62,2 53,9 46,7 40,5 29,9 19,8 13,o (li ! 00) 77,5 70,1 63,2 54,1 46,3 40,5 35,0 26,2 17,9 12,2 (u — U1 ) 9,3 8,9 8,7 8,1 7,6 6,2 5,5 3,7 1,9 0,8 6'