Lysets Anvendelse
I Lægevidenskaben

100 naar det virker undei* saa gunstige Forhold som muligt; da Lyset tilmed svækkes ved at gaa igen- nem Huden, indsaa Professor Finsen fra første Færd, at hvis det skulde lykkes at dræbe Bakterier i Dybden af Huden, maatte Lyset nødvendigvis for- stærkes ved at koncentreres. Det første Apparat, Finsen benyttede hertil, bestod kun af et Forstør- relsesglas, til hvilket der var fastgjort et „Lysfilter’', d. v. s. en Glasbeholder med plane Vægge, hvori der kan fyldes en Vædske, som skal absorbere en Del af Lyset; det fyldtes med destilleret Vand, som absorberer de stærkt varmende ultrarøde Straaler, men lader de andre Straalearter passere usvækkede; ved at Lyset gaar igennem det afkøles det altsaa, uden iøvrigt at forandres. Brændglasset blev holdt i en saadan Afstand fra Patienten, at Brændpunk- tet ramte Huden. Den første Forbedring af Appa- ratet bestod i at lade Linsen selv fungere som Lys- filter ved at gøre den hul og fylde Vandet i dens Hulrum. Finsen sammensatte Linsen af to store Urglas, som var kittede ind i en Ring med et Hul til Paafyldning af Vandet. For at faa Lysets Virk- ning saa kraftig som muligt gjaldt det om at gøre Linserne saa store som muligt. Her mødte Finsen den Vanskelighed, at samtidig med at Lysstyrken forøgedes, blev ogsaa Varmen stærkere, saa at han risikerede at brænde Patienternes Hud. Ved egne Undersøgelser havde Finsen imidlertid konstateret, at det forholdt sig rigtigt, hvad en Del af de tid- ligere Forskere havde fundet, at Lysets Evne til at dræbe Bakterier væsentlig beror paa de kemiske Lysstraaler. Naar han blot sørgede for, at disses Styrke blev uforandret, kunde han altsaa uden Skade fjærne Varmestraalerne. De ultrarøde Straa- ler absorberedes jo allerede af Vandet i Lin- sen; foruden dem gjaldt det hovedsagelig om at