Lysets Anvendelse
I Lægevidenskaben

101 fjærue de røde Straaler, til hvilke en stor Del af Lysets Varmevirkning er knyttet, samt eventuelt ogsaa de gule. Dette opnaaede han ved at fai’ve Vandet i Linsen blaat, først med Metylenblaat, se- nere, da det viste sig, at denne Opløsning blev blak- ket ved at udsættes for Lyset, med en Opløsning af svovlsurt Kobbertveilte (Kobbervitriol, Biaasten), med Tilsætning af lidt Ammoniakvand. Denne blaa Op- løsning lader de blaa og violette Straaler passere omtrent uhindret, men absorberer næsten alle de røde, største Delen af de gule og en Del af de grønne. Denne Opløsning er altsaa fortrinligt egnet til dette Formaal; man behøver blot at gøre den mere eller mindre blaa, eftersom Lyset er mere eller mindre kraftigt, for at opnaa en bestemt Temperatur i Kon- centrationsapparatets Brændpunkt. Efterat Finsen havde prøvet flere Konstruktioner af Solapparater, og de havde vist sig upraktiske, vendte han tilbage til en Konstruktion, der endnu bruges, og som i Hovedsagen er den samme, som den ovenfor beskrevne. Som hosstaaende Billede (Fig. 10) viser, bestaar Apparatet af en plankonveks Hullinse, der er sammensat af et Stykke plant Spejl- glas og et stort Urglas, som er indfattede i en 5 ctm. bred Messingring med. en Aabning foroven til Paa- fyldning af Vædske. Linsen har en Diameter af 20—30 ctm.; dens Hulrum fyldes med den ovenfor omtalte blaa Opløsning. Linsen er ophængt i en Metalbøjle, som atter er fastgjort til et Stativ, der kan gøres højere og lavere efter Behag; det stilles paa et lille Bord, foran hvilket Patienten sidder eller ligger i den Stilling, der er bekvemmest for Behand- lingen (se Fig 19). Ved at hæve og sænke Linsen samt dreje den om dens lodrette og vandrette Akse kan man indstille den saaledes, at Lyset rammer det Sted af Huden, man vil behandle, og at Linsen staar