Lysets Anvendelse
I Lægevidenskaben

12 sølvsøjle stiger. Her maa der altsaa findes Straaler, som kan varme, men ikke ses; det er de saakaldte ultrarøde Straaler (ultra = udenfor) eller ,,mørke Varmestraaler”. Ogsaa udenfor den anden Ende af det synlige Spektrum findes usynlige Straaler; de kan paavises f. Eks. ved at opfange Spektret paa et Stykke fotografisk Papir; dette bliver da sværtet, hvor det træffes af de blaa og violette Straaler, idet disse frembringe en kemisk Forandring af dets Belægning med Chlorsølv. Har man mærket sig, hvor langt den violette Del af Spektret naar, vil man desuden se, at Papiret sværtes et Stykke læn- gere ud. Her ligger der altsaa usynlige Straaler, der ligesom de blaa og violette kan paavirke ke- miske Stoffer. I Analogi med Benævnelsen ultra- røde Straaler kaldes disse Straaler utraviolette. Som Følge af deres samt de blaa og violette Straa- lers Fællesegenskab, at kunne paavirke kemiske Stoffer, sammenfattes disse tre Arter af Straaler under Benævnelsen kemiske Straaler. Hvorledes et Lys er sammensat, afhænger af det lysende Legemes Temperatur. Man kan paa den simpleste Maade overbevise sig herom ved at op- varme f. Eks. et Stykke Jærn. Først udsender dette udelukkende ultrarøde Straaler (Straalevarme); men saa snart det begynder at gløde, om end nok saa svagt, udgaar der ogsaa røde Straaler fra det; efter- haanden som Glødningen bliver stærkere og Farven rødgul, iblandes ogsaa gule og grønne Straaler, og naar Jærnet er hvidglødende, udsender det alle de i Solspektret forekommende Straaler. .To varmere et lysende Legeme er, desto flere kemiske Straaler indeholder altsaa det Lys, det udsender. Heraf følger, at ikke engang en bestemt Art af Lys altid er sammensat paa samme Maade. F. Eks. afhænger det elektriske Buelys’s Sammensætning af Strøm-