Lysets Anvendelse
I Lægevidenskaben

13 styrken; jo stærkere Strøm der sendes igennem en Lampe, desto højere bliver Temperaturen imellem dens Kulspidser, og desto mere forskydes derfor Sammensætningen af dens Lys i Retning af de ke- miske Straaler. Naar man kender Sammensætningen af en be- stemt Art Lys, kan man deraf til en vis Grad slutte sig til dets Egenskaber. Lysets tre Hovedegenskaber — Evnen til at lyse, d. v. s. gøre Indtryk paa Øjets Nethinde, til at varme og til at paavirke kemiske Stoffer — er nemlig hovedsagelig knyttede hver til sin Del af Spektret, Varmevirkningen til de ultra- røde og røde Straaler, Lysvirkningen til de gule og grønne Straaler og den kemiske Virkning, som om- talt, til de blaa, violette og ultraviolette Straaler. Dette maa dog ikke forstaas, som om hver enkelt Afdeling af Spektret kun havde denne bestemte Virkning. En hvilken som helst af Lysets Bestand- dele kan omsættes til Varme; naar undtages de ultrarøde og ultraviolette Straaler kan de alle gøre Indtryk paa Øjet, og den kemiske Virkning, f. Eks. paa en fotografisk Bromsølvplade, strækker sig helt ned i den gule Del af Spektret; men hvis et Lys indejiolder særlig mange af en bestemt Art Straaler, kan man paa Forhaand gaa ud fra, at det i særlig høj Grad er i Besiddelse af den Virkning, som væsentlig er knyttet til disse Straaler. Naar det drejer sig om eksperimentelt at undersøge Lysets Virkninger eller at anvende disse til praktiske For- maal, er den spektroskopiske Undersøgelse derfor et af de vigtigste Hjælpemidler. Naar man vil undersøge Virkningen af Straalerne i et bestemt Omraade af Spektret, maa man selv- følgelig have dem isolerede. Man kan opnaa dette enten ved at fremstille et Spektrum og bortskære de Dele af det, som man ikke vil benytte, ved Hjælp