Lysets Anvendelse
I Lægevidenskaben

Lysets Virkning paa Huden. Naar Huden udsættes for kraftigt Sollys, bliver den som bekendt „solbrændt”, d. v. s. rød, svullen, øm og hed, eller med andre Ord betændt. Betæn- delsen kan blive meget stærk, og bliver det især, naar Huden udsættes for stærk Foraarssol, efter i Løbet af Vinteren at være bleven bleg og uvant med at paavirkes af Lys, eller naar den rammes ikke alene af direkte Sollys, men ogsaa af Solstraaler, der er tilbagekastede fra en Vandflade, Sne, Is el. 1. Finsen omtaler f. Eks. to Kaproere, han engang har set; efterat de havde været paa deres første lange Foraarstur, blev Huden paa deres Arme om Aftenen højrød, opsvulmet og saa øm, at de maatte sidde ubevægelige, med- Armene hvilende paa et Bord; om Natten kunde de ikke sove paa Grund af Smerte. Som Regel giver Betændelsen kun de nævnte Symptomer, men naar Lysets Paavirkning har væi’et meget kraftig, kan der fremkomme Blærer paa Huden. Enhver, der har set denne Tilstand, maa blive slaaet af, hvor nøje den ligner en Forbræn- ding. Som Udtrykket ,,solbrændt” antyder har og- saa i lang Tid, lige til de seneste Aartier, den Op- fattelse været eneraadende, at Betændelsen fremkom