Lysets Anvendelse
I Lægevidenskaben

28 der anvendes et saa kraftigt Lys som koncentreret Sollys. Naar den af Lyset frembragte Betændelse svin- der, bliver Huden som bekendt brun; dette beror paa, at der afsættes et brunt Farvestof i Overhuden (,,Pigment” er det lægevidenskabelige Fagudtryk for Farvestoffer i Organismen). I vort Klima afsættes Pigmentet om Foraaret, forøges i Løbet af Somme- ren og svinder atter om Efteraaret og Vinteren. I sydligere Lande holder det sig hele Aaret rundt, og hos de Folkeracer, der høre hjemme i de varme Lande, findes det i stor Mængde. Hudens Farve afhænger kun af Farvestoffets Mængde; de farvede Racers Pigment er nemlig af ganske samme Natur som vort. Dette, at Hudens Farve til en vis Grad staar i Forhold til den Breddegrad, hvorunder ved- kommende Folkeslag lever, kunde tyde paa et Af- hængighedsforhold mellem den og Solens Varme eller Lys. Man har ogsaa altid tænkt sig et saa- dant Afhængighedsforhold, naar man skulde for- klare, hvorfor Tropernes Beboere, og iblandt dem særlig Negrene, er farvede. Man har paa dette Punkt som paa alle andre været tilbøjelig til at lægge Hovedvægten paa Varmen og slet ikke tage Hensyn til den Mulighed, at ogsaa andre Bestand- dele af Sollyset end dets Varniestraaler kunde have Indflydelse paa den menneskelige Organisme. I Overensstemmelse hermed har man indtil for faa Aar siden forklaret Negrenes sorte Farve enten ved, at Varmen skulde bevirke en ufuldstændig Iltning af Organismens Stofskifteprodukter, saa at en Del af dem ikke forbrændtes til Kulsyre, men aflejredes som Kulstof i Huden, eller ved at der skulde aflejres Kulstof i Huden som Følge af Negrenes Ernæring ved Planteføde, der er meget kulstofholdig. Darwin havde en helt anden Mening om dette Spørgsmaal,