Lysets Anvendelse
I Lægevidenskaben

29 Han havde bemærket, at Hudens og Haarets Farve undertiden paa en forbavsende Maade staar i For- hold til en fuldstændig Uimodtagelighed imod Virk- ningen af visse Plantegifte og Smitstoffer. Han havde derfor faaet den Tanke, at Negrenes og andre sorte Racers Farve kunde hidrøre fra, at de sorte Individer ikke var bievne angrebne af deres Fædre- lands dødelige Farsoter i en lang Række af Gene- rationer, medens de hvide Individer uddøde, saa at den sorte Farve blev eneherskende ved Nedarv- ning. Alt dette var imidlertid kun Hypoteser; bestemte Kendsgerninger at holde sig til fik man først ved et Forsøg, som Finsen udførte i 1892. For at efter- ligne Negrenes sorte Farve malede han med Tusk et ca. 2 Tommer bredt Bælte om sin Underarm og udsatte denne i omtrent 3 Timer for kraftig Sommer- sol. Da han derefter vadskede Tusket af, var Huden under dette ganske normal og hvid, medens den paa Resten af Armen var rød og i Løbet af nogle Timer blev stærkt betændt. Da Betændelsen var svunden og havde efterladt en kraftig Pigmentering, udsatte han atter den samme Arm for Sollyset, men denne Gang uden at sværte den. Resultatet blev nu ganske modsat det tidligere: der kom Betændelse paa den hvide, ringformede Del af Huden, hvor Tuskstriben havde været, medens den øvrige, brune Del ikke for- andredes. Et ganske tilsvarende Forhold er det, at om Foraaret, naar Huden er bleg, bliver den let solbrændt; om Sommeren derimod, naar den er bleven brun, taaler den selv det kraftigste Sol- skin. Der er efter Finsens Forsøg ingen Tvivl om, at det er Pigmentets Opgave at beskytte de dybere liggende Dele imod Lysets skadelige Indvirkning. Det kan udfylde denne Opgave, fordi det absorberer