Lysets Anvendelse
I Lægevidenskaben

30 de kemiske Lysstraaler, altsaa netop dem, der frem- bringe Betændelse, medens det lader de uskadelige røde, gule og grønne Straaler gaa igennem. Des- uden ligger Pigmentet i Overhudens dybe Lag i Form af smaa gulbrune Korn, og kan følgelig be- skytte Læderhuden og de i den fordelte fine Nerver og Blodkar. De tropiske Folks mørke Hudfarve har altsaa slet intet at gøre med det varme Klima; den er en af Organismens nyttige Foranstaltninger, hvis Opgave udelukkende er at beskytte imod de blaa, violette og ultraviolette Straalers skadelige Virkning. Det er dog sandsynligt, at Nedarvning fra Generation til Generation ogsaa er en Faktor, der maa tages i Betragtning. Denne Beskyttelse imod Virkningen af de kemiske Lysstraaler er aabenbart ganske nødvendig for Or- ganismen; thi Hudens Farve indstilles efter Styrken af det Sollys, den er udsat for. Jo sydligere Evro- pæerne bo, desto mørkere bliver deres Hud, og en Negers Hud bleges, naar han i længere Tid opholder sig i de nordlige Lande. Hos Dyrene findes ganske lignende Forhold som hos Mennesket. Ogsaa Hornkvægs Hud kan blive solbrændt; i saa Fald indskrænker Betændelsen sig næsten udelukkende til de ikke pigmenterede Dele af Huden. Hos Hornkvæg og Faar, der fodres med Boghvede, kan der, naar Huden udsættes for Lysets Paavirkning, opstaa et ejendommeligt blæreformet Udslet, ledsaget af almindeligt Ildebefindende. Det drejer sig aabenbart om en Fodringsforgiftning, men ogsaa Lyset medvirker til Sygdommens Opstaaen, thi de Dyr, der staa i Mørke, angribes ikke, og ved Udsættelse for Lyset angribes kun de hvide Dyrs Hud og den hvide Del af de brogede Dyrs. Hermed stemmer et Forsøg, som Wedding omtaler;