Lysets Anvendelse
I Lægevidenskaben

31 en livid Ko, som han havde malet sort paa den eue Side, fik intet Udslet her, men kun paa den hvide Halvdel af Huden. Finsen har gjort opmærksom paa, at Polar- dyrenes Farves Forandring efter Aarstiden •— mange af dem er som bekendt hvide om Vinteren og mørke om Sommeren — efter al Sandsynlighed, ligesom det tilsvarende Fænomen hos Mennesker, har til Formaal at beskytte Dyret imod for stærk Indvirk- ning af Lyset og i det hele afpasse Farven efter den til enhver Tid tilstedeværende Lysmængde. Ved Siden heraf spille dog rimeligvis ogsaa andre For- hold en Rolle. Som bekendt er det en Regel, der gælder for næsten alle højere Dyr, at Ryggen er mørkere end Bugen. Ogsaa dette betragter Finsen som en Følge af, at Ryggen er mest udsat for Lysets Paavirkning. Han gør bl. a. opmærksom paa, at Flynderen frem- byder meget interessante Forhold i denne Hen- seende. Den er ikke, som andre Dyr, pigmenteret paa Ryggen, men — i Overensstemmelse med dens skæve Bygning — paa den Side, der vender opad og følgelig er udsat for Paavirkning af Lysets ke- miske Straaler. Disse absorberes nemlig kun i ringe Grad af Vand, og kan altsaa trænge ned til store Dybder. De „omvendte” Flyndere er lige- ledes pigmenterede paa den Side, der vender imod Lyset. Meget interessante Forhold findes hos Kamæle- onen. Medens andre Dyrs Hudfarve kun for læn- gere Tidsrum ad Gangen indrettes efter Lysforhol- dene, kan den beskytte sig imod et ubehageligt Lysindtryk ved at skyde bevægelige, pigmenterede Celler frem mod Hudens Overflade. Naar Lyset aftager, lejre disse sig længere nede i Huden. Ved denne Forskydning af Pigmentcellerne forandrer