Lysets Anvendelse
I Lægevidenskaben

32 Dyret Farve; i Mørke er det hvidligt, men ved lang- som Overgang til kraftigt Lys bliver det stadig mørkere, indtil brunsort. Ogsaa disse Pigmentceller har til Opgave at beskytte Dyret netop imod de kemiske Lysstraalei*. Den berømte Fysiolog Paul Bert har fundet, at Pigmentcellerne slet ikke for- andre Stilling, naar Dyret udsættes for rødt eller gult Lys, medens de blaa og violette Straaler frem- bringe en meget kraftig Farveforandring. Paul Bert fandt endogsaa, at naar den ene Halvdel af Dyrets Krop belystes geiinem et rødt Glas, den anden Halvdel gennem et blaat, blev den sidstnævnte Del næsten øjeblikkeligt mørk, medens den Del, der udsattes for rødt Lys, holdt sig hvidlig i lang Tid. Foruden Evnen til at frembringe Betændelse med paafølgende Pigmentdannelse har Lyset en Indvirk- ning paa Huden, som Finsen har paavist ved det Forsøg, som jeg har beskrevet S. 23. Jeg omtalte der, at ca. 4 Maaneder efter For- søgets Udførelse var Huden endnu saa pigmenteret, at man kunde skimte de af Glasstykkerne dannede hvide Striber. Et Par Maaneder senere kunde disse derimod ikke længere ses; Armens Hud var ganske ensfarvet, uden Tegning. Finsen lagde nu Mærke til, at naar han gned Huden, traadte Tegningen atter frem, idet de Partier, der havde været dæk- kede af Glasstykkerne, ikke blev saa røde som Omgivelserne. Disse Partier, som ikke havde været betændte, maatte jo betragtes som normale. Naar da den omgivende Del, som havde været betændt, blev rødere ved Gnidningen, maatte dette være en Følge af, at her under Lysets Indvirkning var fore- gaaet en Karudvidning, som havde holdt sig i 5—6 Maaneder, altsaa et Par Maaneder længere end Hud- pigmentet. Ved mikroskopisk Undersøgelse havde