Lysets Anvendelse
I Lægevidenskaben

34 Polar natten sluttede, var Deltagerne blege; Lægen ved Ekspeditionen beskriver Hudfarven som „bleg, grænsende til gulgrøn, ligesom hos Planter, der er dyrkede i et mørkt Rum”. Da denne Iagttagelse blev drøftet i Upsalas Lægeforening, blev der rettet den Indvending imod den, at Hudfarven maaske i Virkeligheden ikke var bleg, men kun syntes at være det, som Følge af, at Ekspeditionens Deltageres Farvesans var forandret ved det langvarige Ophold i Mørke. For at undersøge, om dette var Tilfældet, blev det bestemt, at en af Deltagerne i den svenske Spitsbergenekspedition i 1883 skulde vedblive at op- holde sig i Mørke i den første Tid efter at Solen atter havde vist sig, indtil de andre Deltageres Hud havde antaget sit naturlige Udseende. Ingeniør Andrée tilbød sig til dette ubehagelige Hverv og op- holdt sig i Mørke og kunstigt Lys fra 24de Januar 1883, da den første Lysning viste sig, til 21de Fe- bruar, da det var saa lyst som paa en Vinterdag i Sverige. Først undersøgte de andre Deltagere hver- andres Hudfarve; der var Enighed om, at de alle var blege, med et let rødligt Skær, og havde røde Kinder. Derefter kom Andrée ud; han var ganske enig med de andre om deres Udseende; hans Farve- sans var altsaa som de andres, der havde vænnet sig til Dagslyset. Alle var ligeledes enige om, at Andrées Hudfarve var temmelig stærkt gulgraa, alt- saa saaledes som det var beskrevet af Deltagerne i den foregaaende Ekspedition. Der kan altsaa ikke være Tvivl om, at Huden bliver bleg i Polaregnenes Vintermørke, naar den igennem længere Tid ikke udsættes for Lysets karudvidende Indflydelse. Til Trods for, at Deltagerne i Ekspeditionen havde levet en Vinter i Spitsbergen« yderst barske Vejrlig, havde de en fin og hvid Hud — i den