Lysets Anvendelse
I Lægevidenskaben

35 svenske Beretning bruges Udtrykkene „blek som en stadsflicka” og „alldeles som ett fint stadsfruen- timmer” —; det kan altsaa ikke være Kulde, der er Skyld i, at den blottede Hud faar en rød Farve i vort Vejrlig. Der kan heller ikke være Tale om Varmen som Aarsag; thi de Mennesker, som til Stadighed er udsatte for stærk Varme — f. Eks. Bagere, Metalstøbere, Fyrbødere — skal netop være tilbøjelige til at blive blege. Efter al Sandsynlighed maa altsaa Lyset være Hovedaarsagen til, at en til Stadighed blottet Hud bliver rød. Finsen er dog tilbøjelig til at antage, at selv om Kulden alene ikke kan frembringe denne Hudrødme, kan den dog understøtte Lysets Evne til at udvide Karrene. Der findes — foruden Lysbetændelsen — Hud- sygdomme, som fremkaldes af Sollys eller hvis Op- staaen i hvert Fald begunstiges af dette. Først og fremmest gælder det om almindelige Fregner. At de har noget med Sollys at gøre benægtes ganske vist af enkelte iblandt de ledende Hudlæger, men dette Standpunkt er sikkert ganske ensidigt; for en uhildet Betragtning synes der ikke at kunne være Tvivl om, at Fregnerne fremkomme ved Sollysets Indvirkning paa Huden. Enkelte Menneskers Hud er i ualmindelig høj Grad tilbøjelig til at blive betændt, naar den ud- sættes for Lys. Et typisk, men ganske vist usæd- vanligt Tilfælde af denne Art er beskrevet af Veiel. Det drejede sig om en ældre Dame, der lige siden sin Ungdom hvert Foraar havde faaet et vædskende Ansigtsudslet, som vedblev at bestaa Sommeren 3*