Lysets Anvendelse
I Lægevidenskaben

36 over. Naar hun holdt sig inde, saa længe Solen var paa Himlen, fejlede hun intet; dog var Huden paa den Side af Ansigtet, som hun plejede at vende imod Vinduet, altid noget irriteret. Da hun taalte baade mørke Varmestraaler (f. Eks. fra en Ovn) og Lampe- lys, der var fattigt paa kemisk virksomme Straaler, maatte det være de kemiske Straaler i Sollyset, som irriterede hendes Hud. Det bedste Bevis for, at dette var Tilfældet, var, at da hun efter Veiels Raad begyndte at gaa med et Slør af mættet rød Farve, tog hendes Hud ingen Skade af at udsættes for selv det stærkeste Sollys. Dette Beskyttelsesmiddel kan anvendes i ethvert Tilfælde, naar Huden er særlig modtagelig for Sol- lys eller udsættes for usædvanlig kraftigt Lys. Efter den berømte Hudlæge Unnas Raad kan man ogsaa beskytte sit Ansigt med et tæt gult (f. Eks. curcumafarvet) Slør, der ligesom røde Stoffer tilbage- holder største Delen af Lysets kemiske Straaler. Ogsaa paa en adskilligt nemmere Maade kan man beskytte sin Hud imod Lysets skadelige Ind- flydelse, f. Eks. under Gletschervandringer, nemlig ved at smøre en Opløsning af svovlsurt Kinin paa den. Denne Metode har Hammer fundet ad eksperi- mentel Vej. Først prøvede han at beskytte Huden ved at smøre den ind i forskellige Stoffer, der sæd- vanlig bruges til dette Formaal, f. Eks. Vaselin, Cold-Cream, Borsyreglycerin, men de havde slet ingen Virkning; en ringe Beskyttelse opnaaedes der- imod ved Pudring af Huden, aabenbart paa Grund af Padderets Uigennemtrængelighed. Hammer, der kendte Widmarks tidligere omtalte Forsøg, gik nu ud fra, at det først og fremmest gælder om at ude- lukke de ultraviolette Straaler, og at dette lettest opnaas ved at pensle en Opløsning af svovlsurt Kinin paa Huden; dette Stof absorberer nemlig de