Lysets Anvendelse
I Lægevidenskaben

40 Lysets Indflydelse paa Koppeudslettet taler ogsaa den Kendsgerning, at Koppearrene i Reglen er dy- best og talrigst paa den Del af Legemet, der er mest udsat for Lyset, nemlig Ansigtet og Haandryggene. Finsens Opfattelse støttedes desuden af en Iagt- tagelse, som Browne gjorde i 1865; .han havde over- smurt den halve Del af en Koppepatients Ansigt med gulfarvet Gelatine, og denne Halvdel blev helt fri for Ar. Efter al Sandsynlighed har Mørkebehandlingens Ubehagelighed bidraget til, at den kun blev prøvet i nogle faa Tilfælde. Paa Grundlag af de senere Aars eksperimentelle Erfaring kunde Finsen gøre Behandlingsmaaden læmpeligere. Da han vidste, at Huden kun irriteres af Lysets kemiske Straaler, kunde han med Sikkerhed gaa ud fra, at der op- naas ganske det samme, naar man udelukker disse Straaler ved at forsyne Sygeværelset med røde Ruder eller røde Forhæng for Vinduerne, som naar man udelukker hele Dagslyset. Mørkebehandlingen, der var gaaet i Glemme, fordi den tilsyneladende stred imod al sund Fornuft, blev altsaa erstattet af en videnskabeligt begrundet Metode: Behandlingen i rødt Lys. I den nærmeste Tid efter at den udmærkede Virk- ning af Finsens ny Behandlingsmetode var slaaet fast fremkom der flere interessante Meddelelser, hvoraf det fremgik, at Oprindelsen til denne Be- handling laa adskilligt længere tilbage i Tiden end Aaret 1832, da Picton først behandlede en Koppe- patient i Mørke. Medicinalhistorikeren Prof. J. Petersen oplyste nemlig, at Fremkomsten af denne Metode er et af de ikke ualmindelige Udslag af den Cirkelbevægelse i Lægevidenskabens Udvikling, som Historikerne kan paavise paa adskillige Om- raader. Ældgamle Behandlingsmetoder, som rime-