Lysets Anvendelse
I Lægevidenskaben

50 Fosteret, og 2) at denne Evne i ganske fortrinlig Grad skyldes de blaa-violette Straaler.” Lignende Forsøg udførte Finsen med Salamander- unger. Disse er smaa, ca. 1 ctm. lange, slanke Dyr; i Reglen staa de stille i Vandet, men af og til ser man dem fare et Stykke frem i lige Retning og derefter staa stille igen. Finsen anbragte tre saadanne Salamanderunger i en Skaal med Vand og stillede denne i Skygge, men saaledes, at han med et lille Hulspejl kunde kaste Sollys paa et Dyr ad Gangen. Det viste sig da, at naar Lyset traf Dyret, fo’r dette efter nogle Øjeblikkes Forløb igen- nem Vandet, for saa straks efter atter at staa stille; hvis Finsen lod Lyset gaa igennem en blaa Glas- plade, fremkaldtes Reaktionen tilsyneladende lige- saa hurtigt, som naar det ufarvede Lys traf Dyrene; derimod paavirkedes disse slet ikke af rødt, gult eller grønt Lys. Det viste sig altsaa ligeledes ved dette Forsøg, at Lysets kemiske Straaler •— men ogsaa kun de — formaa at udløse Bevægelser hos Dyr. Til disse grundlæggende Forsøg anvendte Finsen Fostre og ganske unge Dyr — de to Salamander- unger var 1 Time gamle, den tredje 1 Døgn — fordi han ønskede at have Forsøgsobjekter, der ikke var vænnede til at reagere paa en Mængde forskellige Indtryk, som vilde kunne forstyrre Forsøgene. Selv med mere sammensatte Væsener end disse er det imidlertid let at paavise tilsvarende Forhold. Graber har paavist, at Regnorme, baade med og uden Ho- ved, samt blindede Salamandre og Kakerlaker for- maa at skelne mellem Farveindtryk, idet disse Dyr sky klart og blaat Lys, og søge hen i rødt Lys og Mørke; de maa altsaa i deres Hud have lys- og farvefølsomme Organer. Heri ligger der dog ikke noget Bevis for, at Lyset inciterer disse Dyr, men