Lysets Anvendelse
I Lægevidenskaben

51 dette har Finsen paavist ved Forsøg med Regnorme, Ørentviste og lignende mørkeelskende Dyr. Som et morsomt Bevis paa, hvor stærkt inciterende Lyset virker paa Regnorme fortæller han følgende: ,,Jeg havde en Del Orme, bestemte til Føde for Sala- mandre; ved et Uheld døde mange af dem, og de øvrige vare halvdøde. Da jeg nødig vilde kaste nogen af de levende Orme bort, søgte jeg paa for- skellig Maade, ved at stænke dem med Vand og pirre ved dem, at faa dem til at give Livstegn; der var endnu en Snes Stykker tilbage, som syntes ganske livløse. Da faldt det mig ind at prøve, om Lyset kunde faa dem til at reagere; jeg satte dem derfor i direkte Sollys, og et Øjeblik efter begyndte virkeligt 3—4 Stykker at vride sig saa smaat.” Ogsaa Finsen har prøvet Regnormes Modtagelig- hed for Indtryk af farvet Lys. Han anbragte en Snes af dem i en Æske, hvis Laag var sammensat af Glasplader, der var ordnede som Spektrets Far- ver: rødt, gult, grønt og blaat. Efter nogen Tids Forløb var alle Ormene krøbne hen under det røde Glas; vendte han nu Laaget om, saa at der kom blaat Lys, hvor der før var rødt, begyndte Dyrene efter 1/2—1 Minuts Forløb at krybe omkring; efter- haanden — som Regel efter 1/3—1 Time — havnede de atter alle i det røde Lys, hvor de faldt til Ro. Dette gentog sig stadigt, hvad enten Dyrene blev udsatte for direkte Sollys eller for spredt Dagslys. Kun en sjælden Gang hændte det, at nogle Stykker blev liggende under det gule og grønne Glas eller en enkelt under det blaa. Endnu smukkere reagerede Ørentvistene overfor Lysindtryk, fordi deres Bevægelser er livligere. Saa snart Laaget var vendt, og det biaa-violette Lys faldt paa dem, begyndte de at virre med Føle- hornene og løb uroligt frem og tilbage, indtil de