Lysets Anvendelse
I Lægevidenskaben

59 mere Kulsyre der udskilles, desto mere lit op- tages der. Flertallet af disse Forsøg er udførte efter følgende Hovedprinciper: Forsøgsdyret anbringes i en Kasse, som kan gøres helt mørk eller lukkes med forskel- ligt farvede Glasplader. Igennem den suges atmo- sfærisk Luft, som før den kommer derind befries for Kulsyre og Vanddamp ved at boble igennem Vædsker, der optage disse Stoffer — i Reglen hen- holdsvis Kalilud eller Barytvand og Svovlsyre. Man kan altsaa gaa ud fra, at al den Kulsyre, der findes i Luften, efterat den er gaaet gennem Kassen, stam- mer fra Dyrets Udaandingsluft; hvis man lader Kul- syren opsuges af et eller andet Stof, kan man altsaa ved Vejning af dette før og efter Forsøget bestemme, hvor megen Kulsyre Dyret har udskilt i den Tid, Gennemsugningen har varet. Paa lignende Maade bestemmes Iltoptagelsen som Forskellen mellem Luf- tens Iltindhold før og efter at den er'gaaet igennem Kassen. Allerede inden man begyndte at undersøge Lysets Indflydelse paa Stofskiftet havde Scharling (1843) ved Forsøg med Mennesker paavist, at under Søvn eller om Natten er Optagelsen af Ilt og Udskillelsen af Kulsyre mindre end om Dagen. Det ligger unægtelig nær at sætte dette i Forbindelse med Lysforholdene, men det er meget tvivlsomt, om det er berettiget. Sandsynligvis beror Forskellen i Stof- skiftet paa, at der ved Bevægelse produceres en Mængde Kulsyre, saa at Stofskiftet igennem Lun- gerne forøges stærkt. Ikke en Gang roligt Leje om Dagen kan sammenlignes med Forholdene under Søvnen; selv om der ingen Bevægelser foretages, slappes Musklerne dog ikke fuldstændigt, men holdes uvilkaarligt i en vis Grad af Spænding. Denne saakaldte Muskeltonus er derimod ophævet under