Lysets Anvendelse
I Lægevidenskaben

60 Søvnen. Det er derfor rimeligst at antage, at dette — og ikke Lysforholdene — er Aarsagen til For- skellen mellem Lungestofskiftet om Dagen og om Natten. Ganske lignende Indvendinger kan gøres imod Forsøgene angaaende Størrelsen af Kulsyreafgiften og Iltoptagelsen i Lys og i Mørke. Moleschott ud- førte i 1855 det første af denne Art Forsøg, med det Resultat, at Frøer udskilte 1/12—mere Kulsyre i Lys end i Mørke, beregnet efter lige stor Legems- vægt og samme Forsøgstid. Siden er der udført talrige lignende Forsøg, varierede paa forskellig Maade for at udelukke de ikke faa Fejlkilder, der kan komme i Betragtning. Som Forsøgsobjekter er anvendt Frøer, Marsvin (en Art Gnavere af Størrelse som Rotter), Kaniner, Hunde, Katte, Høns, Duer samt et Menneskes Arm, der blev anbragt i en Glas- cylinder med en lufttæt sluttende Kautsjukring. Omtrent alle Forsøgene gav som Resultat, at Lunge- stofskiftet er noget større i Lys end i Mørke. For- skellen er dog ikke stor; Moleschott selv angiver, at hvis Kulsyreudskilningen i Mørke sættes til 100, er den i rødt Lys 100,5, i blaa-violet 115 og i klart 112. Til Trods for Forsøgenes nogenlunde overens- stemmende Resultater kan dette Spørgsmaal dog langtfra betragtes som løst. Først og fremmest kan der rettes den Indvending imod Eksperimenterne, som jeg har gjort opmærksom paa ovenfor: at Kul- syreudskilningens Forøgelse muligvis kun indirekte skyldes Lyset, idet den kunde fremkomme ved, at dette fremkalder Muskeltonus og Bevægelser. Ved Finsens Paavisning af Lysets inciterende Virkning har denne Indvending faaet endnu mere Vægt, end den havde, da Brown-Séquard fremsatte den for første Gang i Begyndelsen af Halvfjerdserne, i hvert