Lysets Anvendelse
I Lægevidenskaben

64 interessant, særlig naar dets Resultat sammenholdes med Finsens Paavisning af Lysets inciterende Virk- ning paa lidet sammensatte Organismer, saasoin Salamandrens Foster og Unge. Ogsaa i praktisk Henseende er der Mulighed for, at Quinckes Forsøg kan faa vidtrækkende Følger, hvis det ved frem- tidige Undersøgelser skulde vise sig, at de af Orga- nismens Celler, der til Stadighed er udsatte for Lysets Paavirkning — altsaa særlig Hudens Celler og Blodlegemerne — stimuleres af Lyset ikke alene til at forøge deres Stofskifte, men ogsaa til bedre at udføre deres andre overordentlig betydningsfulde Funktioner. Dette er imidlertid kun yderst usikre Fremtidsmuligheder; om Forholdene virkelig er saa- ledes kan kun yderligere Forsøg afgøre. I Øjeblik- ket véd vi intet andet sikkert om Lysets Indflydelse paa Stofskiftet end det, der er paavist ved Quinckes Forsøg. En Del tyske Læger, der ikke dele den her frem- satte skeptiske Betragtning af Moleschotts og hans Elevers Paastand om Lysets Forøgelse af Stofskiftet, har i de senere Aar forsøgt at drage Nytte af denne formodede Lysvirkning til Behandling af abnormt stærk Fedme. For at faa Fedtet til at svinde er det utvivlsomt hensigtsmæssigt at forøge Organis- mens Stofskifte. Hvis dette virkelig opnaaedes ved at udsætte Legemet for kraftigt Lys, vilde Lysbade utvivlsomt med Fordel kunne anvendes til Behand- ling af Fedtsyge; men alt taler, som nævnt, netop for,, at Lysets Forøgelse af Stofskiftet kun er til- syneladende, idet den fremkommer indirekte, ved