Lysets Anvendelse
I Lægevidenskaben

Forfatter: Valdemar Bie

År: 1904

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 120

UDK: 615 83

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 126 Forrige Næste
63 Moleschott og hans Elev Fubini udførte saadanne Forsøg med Muskel- og Nervevæv med det Resultat, or at Lyset forøger Cellernes Stofskifte. I de senere Aar har Quincke ved nogle særdeles interessante Forsøg undersøgt isolerede dyriske Cellers Stofskifte i Lys og i Mørke. Til at paavise Cellernes Optagelse af Ilt fra Omgivelserne benyttede han de Farve- forandringer, som Blod eller et bestemt kemisk Stof (basisk salpetersurt Vismut) undergaa, naar de af- give Ilt; Vismutsaltet bliver herved sort, og Blodets Farve forandres fra lyserød til mørkerød; i dets Spektrum kan der iagttages karakteristiske For- andringer, ved hvilke Afgiften af Ilt med Sikkerhed kan erkendes. Quincke blandede Blod eller en Opslemning af . Vismutsaltet med en Opslemning af levende dyriske Celler; han brugte enten Materie, som ved mikro- skopisk Undersøgelse viser sig at være en Opslem- ning af hvide Blodlegemer, eller friskt Muskel-, Nyre-, Lever- eller Hjærnevæv, som var mast ud til en Grød. Disse Blandinger henstilledes dels i Lys, dels i Mørke. Det viste sig, at Vismutsaltet kun blev sværtet, naar Blandingen henstod i Lys; Blodet afgav ganske vist efterhaanden sit Ilt i Mørke, men denne Proces foregik langt hurtigere i Lys, og dens Hastighed var parallel med Lysets Styrke. Ved nøjere Undersøgelse af de forskellige Straale- arters Indflydelse paaviste Quincke, at denne Pro- ces væsentlig beroede paa de blaa og violette Straaler. Det, som Quincke har paavist, er altsaa, at den enkelte Celles Livsproces stimuleres af Lyset, og især af dets kemiske Straaler; dette gælder baade > for hvide Blodlegemer og for flere andre Arter af Celler. Dette Forsøg er i sig selv overordentlig