Lysets Anvendelse
I Lægevidenskaben

67 ganske uskadelige for Huden. Overhovedet er det sandsynligst at Formaalet med Blodfarvestoffets Absorption af de nævnte Bestanddele af Lyset ikke er det i'ent negative, at beskytte Organismen imod en skadelig Paavirkning, men at disse Straa- ler paa en eller anden Maade anvendes i Organis- mens Tjeneste; hvortil de bruges, véd vi imidlertid ikke. En Ting kan dog betragtes som sikker, nemlig at kun de nævnte Straaler kan være af Betydning for Organismen; det er nemlig en af Hovedreglerne for Lysets kemiske Virkning, at denne kun kan ud- øves af de Straaler, der absorberes; et Stof kan derimod ikke paavirkes af Straaler, der gaa igennem det uden at absorberes. Det er en almindelig Antagelse, at Lyset frem- mer Dannelsen af Blodets Farvestof, og at omvendt Mangel paa Lys medfører Blegsot. Det er utvivl- somt rigtigt, at Mennesker, der til Stadighed op- holde sig i mørke Boliger, faa en bleg Hudfarve, og det er ved omhyggelige Undersøgelser konstateret, at Polarfarerne ved Slutningen af Vintermørket hal- en bleg Hud med et gulgrønt Skær (se S. 34). Det er dog ingenlunde afgjort, at Hudens Bleg- hed i disse Tilfælde er en Følge af Blodets Mangel paa Farvestof. Hudfarven er nemlig en meget upaa- lidelig Maalestok for Blodets Indhold heraf. Mange Mennesker er af Naturen saa blege, at det ser ud, som om de havde en stærk Blegsot, til Trods for, at en Undersøgelse af Blodet viser, at dets Indhold af Farvestof er ganske normalt. Sagen er nemlig, at Hudens Farve afhænger ligesaa meget af dens Blodkars Vidde som af Blodets Beskaffenhed. Hvis dens Blodkar er abnormt snævre, kommer den til at indeholde abnormt lidt Blod og faar derfor samme Udseende, som naar Blodet indeholder for 5*