Indbydelsesskrift til Kjøbenhavns Universitets Aarsfest i anledning af Hans Majestæt Kongens Fødselsdag den 8de April 1896
Heri: Om den historiske Udvikling af Matematikken som exakt Videnskab indtil udgangen af det 18de Aarhundrede
Forfatter: H.G. Zeuthen
År: 1896
Forlag: Trykt hos J. H. Schultz
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 109
UDK: 510 Zeu TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000162
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
med 2. Altsaa er n2 og følgelig ogsaa n et lige Tal. Nu
kan n ikke baade være et lige og et ulige Tal. forudsæt-
ningen, at' (2 skal kunne fremstilles som en Brøk, er altsaa
urigtig.
Denne Vanskelighed komme vi nu ud over ved en Ud-
videlse af Talbegrebet, idet vi i dette Begreb ej blot ind-
befatte hele Tal og Brøker, men ogsaa de saakaldte irratio-
nale Tal, hvortil V2 netop hører. Grækerne fastholdt der-
imod det oprindelige, ved Tælling opstaaede Talbegreb,
ifølge hvilket Tal kun er, hvad vi kalde hele Tal. Ved
Hjælp af disse kunde de dog ogsaa fremstille Brøker, idet
disse et helt Antal Gange indbefatte saadanne Dele af En-
heden, som selv indbefattes et helt Antal Gange i denne;
men vore irrationale Tal kunne ikke paa denne Maade nøj-
agtig udtrykkes ved hele Tal.
Ved saaledes at holde det oprindelige Talbegreb fast
undgik Grækerne den Fare, som er forbunden med de succes-
sive Udvidelser af det oprindelige Begreb, den nemlig, at
man samtidig uden nogen tilsvarende Udvidelse af Beviset
udvider de Sætninger, som man har fundet at gjælde for det
oprindelige snævrere Begreb. Den Finhed i Tanken, som
Grækerne derved lagde for Dagen, vil maaske bedst blive
forstaaelig ved en Henvisning til den moderne Undervisning
i Mathematik og særlig i Læren om Proportioner, som den
idetmindste gaves for ikke lang Tid tilbage. I Geometrien,
hvor den græske Mathematiks Principer for en stor Del be-
vares, fastholdes det, at man ikke kan nøjes med at betragte
saadanne Tilfælde, hvor Forholdene finde Sted mellem Stør-
relser, som have et endeligt fælles Maal eller ere kommensu-
rable; i Arithmetiken derimod udvikles Proportionslæren,
førend der har været Tale om irrationale Tal, og anvendes
dog senere ogsaa paa saadanne Tal uden nye Beviser.
Det var ikke nogen Mangel paa Evne til at se Over-
ensstemmelsen mellem Regninger med Tal og de tilsvarende
Operationer med inkommensurable Størrelser, som bevarede