Indbydelsesskrift til Kjøbenhavns Universitets Aarsfest i anledning af Hans Majestæt Kongens Fødselsdag den 8de April 1896
Heri: Om den historiske Udvikling af Matematikken som exakt Videnskab indtil udgangen af det 18de Aarhundrede
Forfatter: H.G. Zeuthen
År: 1896
Forlag: Trykt hos J. H. Schultz
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 109
UDK: 510 Zeu TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000162
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
13
Fremstilling af saadanne Størrelser, som vi nu fremstille ved
il 12 eller vedV2, naar vi tage a til Enhed. Paa lignende
Maade faas geometriske Fremstillinger af det, vi fremstille ved
I et2 .
andre Kvadratrødder. V 6, som vi kom til ved Løs-
ningen af en kvadratisk Ligning, kan, naar b selv er frem-
stillet som et Kvadrat c2, ved Hjælp af den pythagoræiske
Læresætning konstrueres som Kathete i en retvinklet Tre-
kant, hvis Hypothenuse er , medens den anden Kathete er c.
Overhovedet kan Konstruktionen, naar b er fremstillet som
Arealet af en retliniet Figur, føres tilbage til Konstruktion
af saadanne Udtryk, som vi fremstille ved 1 de. og disse kon-
strueres som Mellemproportional mellem d og e. Euklid har
en Begrundelse af den samme geometriske Konstruktion,
som er uafhængig af Proportionslæren. Dette er for saa vidt
af Vigtighed, som Proportionslæren i de ældre Tider, der
nu beskjæftige os, og fra hvilke Euklids Konstruktion vistnok
skriver sig, ikke var udviklet til den Almengyldighed, som
ellers tilstræbtes.
Alt, hvad vi her have omtalt, tillægges Pyt li ago ras og
hans Disciple, som vistnok ved Dannelsen af den geometriske
Algebra have ladet sig lede af en alt den Gang benyttet
geometrisk Fremstilling af hele Tal og deres Forbindelser.
I Henhold til’ denne kaldte man Produktet af to Tal et rekt-
angulært Tal, og man indførte den endnu brugelige Benæv-
nelse Kvadrattal og, ved Udvidelse af de samme Betragt-
ningsmaader til Rummet, Kubiktal. Man dannede ogsaa de
saakaldte Trekantstal, og andre Figurtal som i en overskuelig
geometrisk Fremstilling indeholdt Summation af Differens-
rækker. Denne i mange Henseender nyttige geometriske
Arithmetik har imidlertid ikke en saadan logisk Betydning
som den geometriske Algebra. At Grækerne overhovedet
kunde vælge Geometrien til almindeligt mathematisk Frem-
stillingsmiddel, turde ogsaa bero paa, at de netop i Hen-