Indbydelsesskrift til Kjøbenhavns Universitets Aarsfest i anledning af Hans Majestæt Kongens Fødselsdag den 8de April 1896
Heri: Om den historiske Udvikling af Matematikken som exakt Videnskab indtil udgangen af det 18de Aarhundrede
Forfatter: H.G. Zeuthen
År: 1896
Forlag: Trykt hos J. H. Schultz
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 109
UDK: 510 Zeu TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000162
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
41
tater, som de store Mathematiker© havde indvundet, og som
dækkedes af denne Rustning. Paa enkelte Punkter fandt
man vel ogsaa lidt nyt i Ly af denne; men bevæge sig i
den med den rette Frihed formaaede man ikke, og gaa ud
paa saadaime nye OmraacLer, hvor man ikke alt forud i den
havde fornøden Dækning, vovede man ikke.
Der indt-raadte saaledes en Standsning i Mathematikeiis
Udvikling, som begyndte paa den Tid, da Romerne bleve
Herrer i Alexandria og samtidig udbredte eller havde ud-
bredt deres Magt over de andre Lande, hvor den græske
Kultur havde sit Sæde. Her gik det nemlig ikke saaledes
som ofte ellers, naar et mindre civiliseret Folk undertvinger
et gammelt Kulturfolk, nemlig at det første ikke blot lægger
sig efter og selv bliver Medarbejder i det sidstes Videnskab
og Kunst, men endog efterhaanden ved sin friske Kraft
giver dem en ny Flugt. At dette ikke skete nu, forklares
vistnok bedst ved, at Romerne stode for højt — og vidste,
at de gjorde det — til uden videre at blive Grækernes Lær-
linge. Besad Grækerne Kunst, Filosofi, Mathematik og en
begyndende Naturvidenskab, som rigtignok hemmedes ved
den altfor abstrakte Retning, Filosofien og Mathematiken
havde taget, saa besade Romerne foruden den store Dygtig-
hed i al Krigens Grjerning en udviklet privat og offentlig
Ret. De undlode natur]igvis ikke, efterhaanden som de bleve
mægtige og rige og overdaadige, at tage ogsaa saadaime ædlere
Nydelser med, som den græske Kunst kunde bringe. De
optoge ogsaa det af den. græske Filosofi, som ikke var for
vanskelig tilgængeligt, og de blandede det efterhaanden ind
i al den Tro og Overtro, som samlede sig fra de Lande,
Romerne havde erobret, og som gik forud for Kristendommens
Udbredelse; men til et saadant Arbejde, som en virkelig
sammenhængende Tilegnelse af den græske Mathematik vilde
kræve, dertil agtede de ikke denne Gren af den græske
Kultur værdig. Vi se det paa de romerske Landmaalere,
som helst lode sig nøje med gamle ægyptiske Regler, og
6