Indbydelsesskrift til Kjøbenhavns Universitets Aarsfest i anledning af Hans Majestæt Kongens Fødselsdag den 8de April 1896
Heri: Om den historiske Udvikling af Matematikken som exakt Videnskab indtil udgangen af det 18de Aarhundrede

41 tater, som de store Mathematiker© havde indvundet, og som dækkedes af denne Rustning. Paa enkelte Punkter fandt man vel ogsaa lidt nyt i Ly af denne; men bevæge sig i den med den rette Frihed formaaede man ikke, og gaa ud paa saadaime nye OmraacLer, hvor man ikke alt forud i den havde fornøden Dækning, vovede man ikke. Der indt-raadte saaledes en Standsning i Mathematikeiis Udvikling, som begyndte paa den Tid, da Romerne bleve Herrer i Alexandria og samtidig udbredte eller havde ud- bredt deres Magt over de andre Lande, hvor den græske Kultur havde sit Sæde. Her gik det nemlig ikke saaledes som ofte ellers, naar et mindre civiliseret Folk undertvinger et gammelt Kulturfolk, nemlig at det første ikke blot lægger sig efter og selv bliver Medarbejder i det sidstes Videnskab og Kunst, men endog efterhaanden ved sin friske Kraft giver dem en ny Flugt. At dette ikke skete nu, forklares vistnok bedst ved, at Romerne stode for højt — og vidste, at de gjorde det — til uden videre at blive Grækernes Lær- linge. Besad Grækerne Kunst, Filosofi, Mathematik og en begyndende Naturvidenskab, som rigtignok hemmedes ved den altfor abstrakte Retning, Filosofien og Mathematiken havde taget, saa besade Romerne foruden den store Dygtig- hed i al Krigens Grjerning en udviklet privat og offentlig Ret. De undlode natur]igvis ikke, efterhaanden som de bleve mægtige og rige og overdaadige, at tage ogsaa saadaime ædlere Nydelser med, som den græske Kunst kunde bringe. De optoge ogsaa det af den. græske Filosofi, som ikke var for vanskelig tilgængeligt, og de blandede det efterhaanden ind i al den Tro og Overtro, som samlede sig fra de Lande, Romerne havde erobret, og som gik forud for Kristendommens Udbredelse; men til et saadant Arbejde, som en virkelig sammenhængende Tilegnelse af den græske Mathematik vilde kræve, dertil agtede de ikke denne Gren af den græske Kultur værdig. Vi se det paa de romerske Landmaalere, som helst lode sig nøje med gamle ægyptiske Regler, og 6