Haandværkets og Industriens Stilling og Vilkaar under og efter Krigen
Foredrag holdt paa Fællesrepræsentationen for Dansk industri og Haandværks delegeretmøde i Middelfart den 10. september 1917

Forfatter: Alex Foss

År: 1917

Forlag: Trykt Hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkiær)

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 28

UDK: 338(489) Foss

DOI: 10.48563/dtu-0000005

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 36 Forrige Næste
6 dette ikke i første Omgang; det trak ofte meget længe ud, men det, man vilde opnaa, nemlig at hemme Tilførslen gennem det nevtrale Land til Fjenden, syn- tes derved opnaaet. Naar man tænker tilbage, vil man ogsaa erindre, i hvilken Grad De Forenede Staters Handel voldte os Vanskeligheder. De Forenede Stater havde store Handelsinteresser at varetage; de stræbte at bevare ogsaa Handelsforbindelsen med Centralmagterne, og dertil forsøgte de at benytte de nevtrale Lande i Evropa. Man forsøgte at gøre København eller Gøte- borg til en Stabelplads for Varetilførslen til Tyskland og Østrig. Det lykkedes maaske i nogen Grad for Gøteborgs Vedkommende, men i hvert Fald kun i ringe Grad for Københavns, fordi man her saa Faren og ikke ønskede at fremme disse Bestræbelser. Men da Amerika var nevtralt, kunde vi ikke værge os mod den amerikanske Transithandel; den nevtrale Handel krævede sin Ret. Jeg mindes fra den Tid et enkelt Eksempel, som belyser, hvorledes de amerikanske Interesser kunde berede os Vanskeligheder. Jeg fik en Dag Besøg af en amerikansk Udsending for Bomuldsinteresser. Han var støttet af den amerikanske Regering og af Gesandt- skabet her og henvendte sig dels til vor Regering og dels til Organisationerne. Den Støtte, han søgte hos disse, var Hjælp til at oplagre store Beholdninger af Bomuld i København, som efter Krigen skulde kunne viderebefordres til Tyskland. Han gjorde opmærk- som paa, at man derved vilde begunstige København som Stabelplads og naturligvis ogsaa støtte De For- enede Staters Interesser. Han fandt dog ingen Hjælp hos os, idet vi i vor egen Interesse havde Brug for alt det Pakhusrum og al den Skibslejlighed, der kunde skaffes, og fordi vi vidste, at Bomuld kun kunde komme til Danmark under Klavsul. En stor